GehejmelegationsraadBilleSteenAndersen

Skjæbnen med sine Uvejrsbegivenheder ved Ens Dør og

spørger: »Er Du nu beredt til at opfylde de Pligter, Du

i glade Dage har erkjendt for rigtige?« Som et Torden

slag kom for os Beretningen om Oprøret i Hertug

dømmerne, Bevægelsen i Kjøbenhavn, Rustninger og For

beredelser til Borgerkrig, at hele Tydskland tillige rejste

sig imod os, at Alle hjemme, Høje og Lave, stod som

een Mand om at værne Fædrelandet. Og nu skulde min

Broder gaae her i Amerika uden at dele Farer og Sorger

med sine Landsmænd — denne Tanke knugede ham og

blev ham utaalelig. Paaskesøndag, medens Moder og vi

Søstre vare i Kirke, gik min Fader og Broder en lang

Tour. Da vi atter samledes i Hjemmet, meddelte min

Broder os den Beslutning, han havde aftalt med Fader,

at ville begive sig til Danmark og der tage Del i Krigen

som Frivillig. Min Moder, der var Kjærligheden og Øm

heden selv, har altid viist Fasthed, naar det gjaldt Pligt;

hun gav os Andre atter nu Exempel paa sjelden Styrke og

Kraft, ved ingen Taarer eller Indvendinger tillod hun sig

at rokke min Broders Beslutning. Den 29de April af

rejste han med Paketten, uagtet alle hans Venners An 

strengelser for at holde ham tilbage ved at ville bevise

ham, at det var en urimelig Patriotisme og en utidig Pligt

følelse, da han jo i Grunden var ansat i Embede hos sin

Fader.

Hvad vi led og pintes ved alt dette, kan ej be

skrives. I Kvaler og søvnløse Nætter hengik Tiden for

inden hans Afrejse, og saaledes gik ogsaa Maaneder hen,

efterat han var skilt fra os. Jeg begriber ej, at man kan

lide saa meget og dog leve. Men skjult under Smerter

og Sjælskvaler næres ubevidst Haabets Spire. Og dog

var den første Efterretning efter hans Ankomst til Kjøben

havn denne, at han laae dødsfarlig syg, og at det be-

frygtedes at ville blive til Tyfus. I mere end en Maaned