GehejmelegationsraadBilleSteenAndersen

var han bunden til Sygelejet, men i Guds Raad var denne

Sygdom vor Frelse, idet hans svækkede Helbred gjorde

det umuligt for ham at blive antagen til Armeen. Efter

sex Ugers Forløb, da han nogenlunde havde gjen-

vundet sit Helbred, blev han derimod benyttet til anden

Tjeneste. Den 17de Juli fik han saaledes pludselig Ordre

at afrejse samme Dag Kl. 2 til London og Paris med

vigtige Depescher og Meddelelser til de danske Gesandter

sammesteds. Man kan tænke sig vor Forbavselse og

Glæde ved uventet at modtage Brev fra ham, dateret

Paris! Det var en forceret Rejse baade ud og tilbage;

i 47 Timer foer han paa Jernbanen fra Paris over Bryssel

til Lybæk, hvor han traf sammen med General Scholten

fra Vestindien og den unge Grev Holck, der ligesom min

Broder rejste under et andet Navn.

Efter denne Koureerrejse blev der tilbudt ham at

gaae som privat Sekretær med den danske Kommissær,

Kammerherre Reedtz, til Hertugdømmerne. Den 31te

Avgust afgik med Krigsdamperne »Valdemar« og»Hertha«

Grev Moltke-Niitschau, Præses for den nye provisoriske

Regering, som i Følge Malmø-Konventionen skulde over

tage Regeringen, indtil Freden fandt Sted, hans Sekretær,

Kancelliraad Paulsen, Kammerherre Reedtz, kongelig

Kommissær, med min Broder som Sekretær, samt den

unge Grev Holck, der skulde overbringe Ordre til vore

Skibe ved Elben om at ophæve Blokaden. Da de an

kom til Rheden ved Travemiinde, traf de der Krigs

damperen »Skirner« ventende paa dem, og saaledes vare

tre danske Krigsskibe forsamlede. Efterat Kammerherre

Reedtz med min Broder havde i Lybæk faaet Ratifika

tionerne udvexlede, tog Reedtz og Moltke til Grev Blome

paa Heiligenstedten i Nærheden af Itzehoe, i hvilken By

de to Sekretærer skulde vente paa dem. Her havde de

et Eventyr, der kunde have havt et mere ubehageligt