7o
tre Afskrifter af den. Et Exemplar sendte han til min
Fader i Amerika, et andet til Christian Bille, der skrev,
at dette Arbejde overtydede ham om, at han kunde
stole med Sikkerhed paa at benyttes i sit Lands Tjeneste
for Fremtiden • det tredie Exemplar forekommer det mig,
at han sendte til Kammerherre Bjelke i Berlin. Da han
senere selv kom til at afgjøre Sundtoldsagen med Amerika,
var han saaledes paa bedste Maade forsynet med al
Underretning og alle Oplysninger om Forhandlingernes
Gang.
Min Fader havde imidlertid ikke arbejdet mindre
utrættelig i Amerika for vort kjære Fædreland. Den
preussiske Minister, Baron Rönne, var kommen tilbage
fra sit Ophold i Evropa og angreb paa det heftigste
Danmark i de amerikanske Blade for at omstyrte vore
Krav paa Slesvig, vel vidende og stolende paa, at min
Faders lange Fraværelse fra Danmark havde gjort ham
fremmed for de slesvigske Forhold, og at han i Amerika var
uden Kilder til Oplysninger herom. Men min Fader fik
uventet en Hjælp, idet en dansk Slesviger ankom til
Philadelphia og meldte sig hos ham. Da denne Mand viste
sig ej alene at besidde nøje Kundskab om Alt, Slesvig
angaaende. men dertil medførte en Mængde historiske
Værker, til hvilke der kunde refereres, antog Fader hans
Tilbud om Hjælp og blev derved sat i Stand til paa det
Eftertrykkeligste at tage til Gjenmæle og modbevise alle
de omtalte Angreb i Aviserne af den preussiske Minister,
der ogsaa som overvunden opgav denne Avisfejde.
Bemeldte Slesviger, der var en ældre og dannet
Mand og lod til at være besjælet af stor Fædrelands-
kjærlighed, tilbød endvidere at skrive en Pamflet til For
svar for Danmarks Rettigheder til Slesvig, hvilken min
Fader indgik paa at lade trykke paa Tydsk, medens han
selv paatog sig dens Oversættelse og Udgivelse paa