76
Legationssekretær hos ham, men han havde dog Grund
til at vente en Forflyttelse.*) Denne kom imidlertid
uventet, snarere end forudsat, og paa en anden Maade
end han tænkte. I et Brev af 5te Maj 1851 skriver han:
»Jeg er Skjæbnens Spilleboldt. Dette bliver uden Tvivl
mit sidste Brev fra Berlin. I Morges modtog jeg fra
Udenrigsministeriet følgende Brev:
Kjøbenhavn, 3die Maj 1851.
Da Hr. Kammerjunkeren, medens Notablerne
ere forsamlede, vil have at forrette Tjeneste som en
af den kgl. Kommissærs, Kammerherre Grev Bille-
Brahes Sekretærer, skulde jeg herved anmode Dem
om snarest muligt at begive Dem til Kjøbenhavn
for at forberede Dem til Deres ovennævnte Be
stemmelse.
. (undt.)
Reed t z .
Jeg rejser altsaa i Overmorgen via Wismar til Kjøben
havn. I kunne troe, at jeg føler mig temmelig
stunned
ved dette pludselige Omsving i mine Forhold. Gehejme-
legationsraad Skrikes Brev overtydede baade Bjelke og
mig om, at vi To vare bestemte til at blive sammen her
i Berlin for længere Tid. Vi ventede saaledes at forblive
her til langt ud paa Sommeren, og nu kommer denne
*) Gehejmelegationsraad Skrike skrev ham til den 28de April: »Jeg
havde ikke undladt at tilskrive Dem ved Deres Konstitution som
Legationssekretær, ifald jeg ikke havde anseet det
synderligtat
lykønske Dem til, hvad der dog ikke er Deres Ønskers nærmere
Maal. Hvad der er skeet, betragter De velog kun som en
Overgang, og det eneste Behagelige, jeg kan sige Dem, er, at
Ministeriet ikke betragter det anderledes, om det end for Tiden
ikke har eller kan have nogen bestemt Formening om, hvor kort
eller lang Overgangsperioden vil blive. Det Hele beroer jo paa,
hvad der kau bydes Kammerherre Bjelke, og hvormed han kan
ansee sig tjent.«