87 / 173
8
i
Interesse i, var at lytte i Parlamentet til de store Talere,
hvis Navne ere verdensberømte, og som nu høre en forbi
gangen Tid til, men som den Gang vare i deres Glorie:
Palmerston, Russell, Brougham, Granville, Derby og
d’Israeli. Hans Arbejde under Christian Bille var dertil
af en mere tilfredsstillende Natur end alle foregaaende,
det var nemlig Underhandlingerne om Arvefølgen til
Danmarks Throne, der gik for sig under hans korte Op
hold i London som Legationssekretær. Den u te Maj
1852 afrejste min Broder med Successionstraktaten, den
saakaldte Londonerprotokol af 8de Maj 1852, der ende
lig havde erholdt alle Regeringers Tilslutning og Under
skrift. Det var en Begivenhed af stor Vigtighed for Dan
mark, at denne Traktat omsider havde ordnet det vanske
lige Thronfølgespørgsmaal, og det var højst interessant for
min Broder at være Overbringeren af dette Aktstykke,
der var afskrevet med hans egen Haandskrift og bragt
til heldig Udførelse af vor kjære Fætter Christian Bille,
til hvem dette vigtige Hverv var betroet.
Min Broder blev efter sin Ankomst til Kjøbenhavn
opholdt der næsten en Maaned. Han blev ved denne Lej
lighed benaadet med Dannebrogsmændenes Hæderstegn.
Først den 8de Juni gik han fra Kjøbenhavn til London,
men nu med sin Ansøgning bevilget om Ansættelse som
Chargé dAfifaires ad interim i Amerika, hvor Regeringen
havde anmodet min Fader om at udsætte indtil da sin
Fratrædelse af Embedet og derpaa at staae min Broder
bi indtil videre.
Den 8de Juli 1852 kom min Broder saaledes tilbage
til Amerika som min Faders Efterfølger ad interim.
Hvilket Øjeblik, da vi saaledes atter samledes med
ham, dobbelt glædeligt, fordi atter en Vinter
var
hengaaet
6