88 / 173
82
for os med Sygdom. Hans og vore Ønskers Maal var
nu naaet, vor ædle Broders lange, utrættelige Flid for
at berede sig en Levevej, først som Ingeniør i Amerika,
derefter til et Professorat og senere som Jurist, havde
nu rigtignok været forgjæves Arbejde, idet Skjæbnen,
Begivenhedernes Magt eller — som vi hellere ville troe
— Forsynets Styrelse havde ført ham ind i en ganske
forskjellig Karriere. Men hans egen Anstrængelse og
Dygtighed til at sætte sig ind i de nye Forhold og For
retninger, hvortil han vexelvis blev kaldet, havde imidler
tid i Danmark sikkret ham Regeringens Tillid og Alles
Velvillie og foranlediget, at han blev benyttet i hurtig
paa hinanden følgende Stillinger, saa at han i Løbet af
fire Aar forfremmedes fra Attaché til Chargé d’Affaires i
Amerikas Forenede Stater og det netop paa en Tid, da
Danmark stod i en spændt og vanskelig Stilling til deres
Regering i Anledning af Sundtoldspørgsmaalet. Dette var
vistnok ærefuldt for ham.
I 1853 døde til vor store Sorg Christian Bille i
London. Hans Tab var et virkeligt Skaar i vor Lykke.
Foruden det Slægtskabsbaand, der bandt os til ham,
havde min Broder jo modtaget tydelige Beviser paa hans
Interesse, ikke mindst ved den Velvillie, hvormed han van
bleven optagen i hans Hus i London i den korte Tid,
han var der som Legationssekretær forinden sin For
fremmelse til Chargé d’Affaires i Amerika.
I dette Foraar følte baade min Fader og Broder sig
mindre vel, hvorfor vi efter Lægens Raad rejste til Saratoga
i New-York Staten, etSted, der er berømt for sine mange
mineralske Kilder. Men Rejsen dertil blev frygtelig ved
en Temperatur af ioo° F. (omtrent 300 Réaumur) uden
et Pust af Luft i den brændende Sol paa den overfyldte
Dampbaad med det hedeudstraalende Maskineri, saa at
end ikke den dejlige Hudsonflod formaaede at formilde