GehejmelegationsraadBilleSteenAndersen

imedens Partiets Masse har delt sig imellem det reaktionære

og det demokratiske. Det demokratiske Parti, overbeviist

om de umaadelige Vanskeligheder, der optaarne sig fol

dets Principers Udførelse, seer kun Haab i en Kamp paa

Liv og Død mod de gamle Ideer i en blodig, voldsom

og grusom Krig med Fortiden.«

Jeg har ikke kunnet modstaae Fristelsen til at gjen-

give Ovenstaaende af min Broders Brev af 18de Avgust

1851, da det forekommer mig interessant at see, at ad

skillige af disse Bemærkninger ere siden den Tid gaaede

i Opfyldelse. Men skjøndt Evropa har gjennemgaaet

svære Rystelser og frygtelige Krige, saa er det et sørge

ligt Faktum, at nu, 34 Aar efter hin Tid, staaer man i

Evropa ganske paa det selv samme Standpunkt, og i alle

disse Aaringer have Nationerne været fuldt rustede, be

standig forøgende deres Armeer og Forsvarsmidler i Fæst

ninger, Jernbaner osv.

Overraskelsens Tid vedblev for min Broder. Den

3die Februar 1852 fik han et Brev fra Christian Bille af

28de Januar, hvori han skriver:

»Kjære Torben, Du er udnævnt til Legationssekretær

i London og faaer Ordre i Dag til strax at begive Dig

derhen for at være der nogle Dage forinden min An

komst. «'

Christian Bille gik selv til London som overordentlig

Gesandt og befuldmægtiget Minister. Denne min Broders

Udnævnelse havde en dobbelt Glæde for ham og os,

først den, at det var en Forfremmelse i Karriéren, men

dernæst fordi Vejen hjem til os gik over London. Nu

først kunde vi gjøre sikker Regning paa en snarlig

Gjenforening. I Mellemtiden blev han bekjendt med den

store Verden i London, med Dronning Victorias pragt

fulde Hof, de sammenpakkede, elegante

Rotiis,

de store

sildige Aften

-Dinners

osv., men hvad han fandt større