GehejmelegationsraadBilleSteenAndersen

7 5

Istedslagets glimrende Sejr kort efter, den 25de Juli

1850, fordunkledes ved Tabet af de udmærkede Officerer,

General Schleppegrell, Læssøe, Trepka og de mange

Brave, der her fandt Døden. Man gjør sig ingen Begreb

om den Spænding, hvori vi i Amerika henlevede Tiden

imellem Haab og Frygt, som netop ved Fraværelsen blev

desmere pinlig, og den bidrog til at kaste mig og min

Søster Nora paa Sygelejet; i sex Uger var hun senge

liggende, i tre Maaneder jeg. Endnu vedblev den blodige,

sørgelige Krig at rase i Hertugdømmerne, og om end den

4de Oktobers uforglemmelige Kamp ved Frederiksst-ad vel

styrkede Modet og forøgede Beundringen og Tilliden til

den danske Tapperhed, saa gyste man dog over det

frygtelige Blodbad efter sex Dages Udholdenhed, i Nattens

Mørke, oplyst af den brændende By.

Paa Grund af mit og min Søsters svækkede Helbred

havde min Fader ansøgt om sin Afsked for at forlade

Amerikas afkræftende Klima og vende hjem til Danmark.

Min Broder ikke mindre end vi længtes inderlig efter at

mødes. I et af sine Breve siger han: »Det lykkelige

Hjem hos Eder staaer mig stadig i Tanker med dets

huslige Glæder og Sysler, som jeg savner utrolig. At

tumles om i Verden, at stifte nye Bekjendtskaber for at

afløse dem kort efter med andre nye, at skue indiPoli-

tikens skumle Gange og glemme Livets rolige og stille

Glæder kan have sin Interesse, men jeg tilstaaer, at Om

gang med faa, prøvede Venner, rolige Tider og den lille

Verden hos Eder er mere i min Smag.«

MinFader var ¿1851 bleven benaadet med Dannebrogs

kommandørkorset, men endnu var hans Ansøgning om Af

sked hverken antagen eller besvaret. Min Broder var i

Uvished ogsaa o.m sin Stilling. Efter at Bjelke var kommen

til Berlin og havde overtaget Posten der som Charge

d’Afifaires, var min Broder bleven konstitueret som