GehejmelegationsraadBilleSteenAndersen

8 4

»Tordenskjold«, ført af Kommandør Dirckinck Holmfeld.

Det var en interessant Begivenhed for os efter Indbydelse

af Kommandøren med Fader og Broder at aflægge Be

søg ombord i dette herlige Skib, hvorfra Dannebrog

vajede, og høre vort danske Sprog omkring os. Vi af

talte at tilvifte vore Landsmænd et Farvel fra

»the

Narrows

«, naar de skulde forlade Amerika. Det var en

klar og dejlig Morgenstund; da Afskedssaluten lød til

Batterierne, og vi igjennem Kikkerten saae det stolte

Skib nærme sig, hejsede vi et Dannebrogsflag, som til

vor Glæde blev bemærket ombord, hvor vi kunde øjne

et pludseligt Røre; man ilede til Flagstangen, Kom

mandoen gaves, og hurtig fløj deres Flag til Gjenhilsen

op og ned ad det lange Flagreb tre Gange, medens det

herlige Skib passerede Løbet langt nede under den høje

Pynt, hvor vi stod, og nu, spredende sine Sejl, hurtig

fjærnede sig paa det umaadelige Ocean, medens vi atter

nedtog vort danske Mærke, der nok for første Gang1

havde været plantet paa denne Kyst. Der er Øjeblikke,

som med ubeskrivelig Magt gribe Følelserne — dette

var blandt disse. Handlingen var simpel, kort og natur

lig, men den vakte ikke desto mindre en dyb Hjemvee

hos os Alle.

Men forinden havde min Fader alt i Marts Maaned

dette Aar modtaget den officielle Meddelelse om, at hans

Ansøgning om Afsked med Pension og Tilladelse til at

opholde sig i Amerika var bevilget, og til samme Tid

fik min Broder sin definitive Udnævnelse som Chargé

d’Affaires og Generalkonsul sammesteds, den Stilling, min

Fader havde beklædt i tredive Aar. Fader modtog ved

den Lejlighed Dannebrogssølvkorset. De gik Begge til

Washington, Fader for at tage Afsked, Broder for at

præsentere sine Kreditiver, i hvilken Anledning den

galante Præsident Pierce bestræbte sig for at sige dem