Previous Page  96 / 173 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 96 / 173 Next Page
Page Background

Konferencen med de evropæiske Magter kunde komme

til Afgjørelse, han først havde afslaaet; Dagen efter sendte

han General Thomas af Udenrigsdepartementet til min

Broder og indvilgede deri. For at besmykke denne mod­

stridende Fremgangsmaade fastholdtes det, at man kun

indvilgede i at betale Sundtolden for et Aar paa den

Betingelse, at den ansaaes som betalt under Protest og

for at underkastes en tilkommende Ordning, ligesom

Amerika undslog sig ved at lade sig repræsentere ved

den evropæiske Kommission, der var forsamlet i Kjøben-

havn for at forhandle om Toldens Ophævelse ved A f­

løsning. Sagen blev afgjort med de evropæiske Magter

i Marts 1857 ved et almindeligt Arrangement, der bestemte

Godtgjørelsens Princip saavel som de forholdsvise Summer,

som hver Regering forpligtede sig at betale.

Da de Forenede Stater havde afslaaet at være kontra­

herende Part ved denne Afgjørelse, blev det derfor min

Broders Hverv med Regeringen i Washington at afslutte

en speciel Konvention, som han havde den Tilfredshed

endelig at faae affattet med Marcy paa samme Grundlag

som den almindelige Traktat, nemlig at Danmark paa

den ene Side forpligtede sig til at vedblive Vedlige­

holdelsen af de Fyr og Mærker, som vare uundgaaelig

nødvendige for Navigationen gjennem Sundet og Belterne,

medens paa den anden Side de Nationers Flag, der

passerede disse Farvande, skulde skadesløsholde Dan­

mark for dets Udgifter, og tillige fastsattes den Sum,

som de Forenede Stater indvilgede i at betale. Der

manglede saaledes kun for min Broder Fuldmagt fra vor

Regering for at afslutte denne Konvention.

Imidlertid gled Tiden hen. Den 4de Marts 1857 kom,

den Dag, paa hvilken Præsident Pierce skulde fratræde

sin Administration. Uagtet den af min Broder saa længsels­

fuldt ventede Fuldmagt nu i Virkeligheden ankom, saa

90