97 / 173
9
i
var det dog tolv Timer for silde: Kongressen havde
sluttet sin Session, General Bierce var aftraadt med sit
Kabinet, og Buchanan, den nye Præsident, var bleven
inaugureret. Det var højst ærgerligt for min Broder, efter
at have været saa nær det ønskede Maal, paany at see
det skudt ud i Fremtiden, og flere Uger hengik i pinlig
Uvished om den nye Regerings Anskuelse i Sagen. Min
Broder, der naturligvis forblev i Washington, sendte min
Fader i Philadelphia jevnlig Beretninger om Forholdene.
Endelig kom der et Brev fra ham af 21de Marts, der
meldte Følgende: »Jeg har havt en Samtale med General
Cass (den nye Statsminister); han sagde, at han havde sendt
Bud efter mig af to Grunde — først for at undskylde,
at han endnu ej havde kunnet optage Underhandlingen
og at lade mig vide, at endnu en Tid vilde hengaae,
inden det kunde skee. Man var saa optagen med Ud
nævnelser og andre presserende Sager, at det var umuligt
at tage fat paa Sundtolden; men han begyndte at see
en Ende derpaa, og om en kort Tid vilde han kunne
indlade sig paa Sagen. Dernæst havde han indbudt mig
til en Samtale for at udbede sig en Forklaring over,
hvorfor Danmark først havde forlangt en noget større
Sum og derpaa et reduceret Beløb, og tillige for at bede
mig om et Exemplar, ifald jeg havdo et saadant, af den
Konvention, som man underhandlede om i Kjøbenhavn
med de andre Magter, og som Regeringen maaskee kunde
foretrække for det Konventionsudkast, man i Washington
havde underhandlet om.« Efterat have givet den ønskede
Forklaring og beklaget ikke at have modtaget nogen Med
delelse fra vor Regering om den Konventions Indhold,
hvorom man underhandlede i Kjøbenhavn, tilføjede min
Broder; »Men man vil have bemærket af mit Udkast, at
der var sørget for, at de Forenede Stater nød Fordel af
alle de Begunstigelser, som af Danmark maatte blive til-