98 / 173
9 2
staaet andre Magter. Cass svarede derpaa, at han »kun
kunde sige mig, at han, efter at have gjennemlæst alle
Aktstykkerne i denne. Sag, ikke fandt, at der var Noget
i Vejen for at afslutte den paatænkte Konvention, men
da Præsidenten og Kabinettet endnu ikke havde havt
Sagen under Overvejelse, var det kun hans egen private
Mening, som han her udtalte. Han kunde imidlertid til
føje, sagde han, at saa vidt han kjendte Præsidentens
Mening om Sagen, havde Præsidenten heller ikke Noget
at indvende imod den foreslaaede Basis for en Kon
vention . . .« Cass var saa galant og høflig i-sin Mod
tagelse af mig, at det var en sand Delice at have med
en saadan Gentleman at gjøre i Stedet for Bjørnen Marcy,
hvor føjelig denne end omsider havde viist sig.« Efter
dette Brev fra min Broder til Fader i Philadelphia hen
gik flere Uger, atter i længselsfuld Forventning. Da kom
der Telegram fra Broder i Washington af 7de April, at
hans Forretning var afsluttet, men næste Dag et nyt med:
»A
Jot yet but to-morrow
/« Man kan tænke sig, i hvilken
spændt Sindsstemning vi befandt os under denne lang
varige Sags Afgjørelse. Endelig den 11te April modtog
Fader et tredie og sidste Telegram med de Ord.
All
right,
og næste Dag kom der Brev fra Broder, der meldte,
at den 11te April om PTrmiddagen havde Undertegnelsen
fundet Sted. Min Broder havde ved den Lejlighed sagt
nogle komplimenterede Ord til Cass, som denne besvarede
med disse Yttringer: »Danmark har været stort og mægtigt;
det er det ikke længer, men hele Verden agter alligevel
Deres Land.« Den Tilsætning, der blev gjort til Artikel
VI i Traktaten, og hvorved Undertegnelsen var bleven
udsat, lyder som følger:
»But if, in the interval
,
an earlier day shall be fx ed
upon and carried tnto effeetfo r a free navigation through
the Sound and Belts, in favor o f any other power or