GehejmelegationsraadBilleSteenAndersen

var ude af Tjenesten, havde i Sinde, at vende tilbage til

sin Post hos Fader, men derimod at oppebie Tiden, da

Greven forsikkrede ham, at han vilde blive benyttet.

Under disse Omstændigheder var der intet Andet for

min Broder at gjøre end at forblive i Kjøbenhavn.

I sit Brev af 18de December dette Aar (1848) om

taler han sine Besøg til Rigsdagen, hvor han fandt, at

Forsamlingen endnu ej syntes hjemme i de parlamentariske

Forhold. Han bemærker ogsaa om Grundlovsudkastet:

»Jeg finder det for liberalt, eller bedre sagt, for demokratisk;

allerede nu befrygtes, at Bønderne ville faae en over

vejende Indflydelse i Rigsdagen, og da de bearbejdes af

herskesyge Demagoger, hvis blinde Redskaber de alle

rede ved denne Rigsdags Sammensætning have beviist

sig at være, vil den danske Rigsdag ikke komme til at

repræsentere Landets virkelige Ønsker, men være et far

ligt Demagogies egennyttige Organ.«

I Vinteren 1848 var min Broder bleven benaadet

med Titlen af Kammerjunker, der alt under Christian

VIII. havde været bestemt ham. Han arbejdede stadig

i Udenrigsministeriet ifølge Grev Moltkes Raad, og

medens hans Tilbagerejse til Amerika ogsaa efter

Grevens Raad var udsat, ønskede han at benytte Tiden

til at gjøre sig bekjendt med Forhandlingerne og Akt

stykkerne angaaende Sundtoldspørgsmaalet, som han jo

ventede vilde komme paany frem i Amerika; han bad

derfor Grev Moltke om Tilladelse til at erholde Mini

steriets Dokumenter om denne Sag, hvorpaa der blev

sendt ham en Masse Skrifter. At gjennemlæse og gjøre

Udtog af denne Mængde Dokumenter var et stort Arbejde,

der beskjæftigede ham i lang Tid. Resultatet var en ud

førlig Afhandling om tidligere Sundtoldforhandlinger; men

da vor Regering af Hensyn til Preussen fandt det bedst

ej at lade den komme ud i Trykken, tog min Broder