146 / 304
lader sig redde. Dette gælder ikke mindst de Faner, der anbragtes
bag General Clasens Buste (se Side 388) og som nu kun er Filler
og Laser. — Hertil kommer, at man i Aarenes Løb
har været nødt til at føje de ikke faa Nyerhver
velser ind i denne Dekorationsopstilling, hvor
ved denne er blevet endnu mere uoverskuelig.
Dette gælder ikke mindst de blanke Vaaben
fra Christian VIFs Tid til Nutiden, der paa
et snævert Omraade viser en saa forvir
rende Mængde, at Tilskuerne paa For-
haand opgiver at søge Enkeltheder
ud deraf.
Og dog bragte Aarhundredets Slut
ning en betydelig Forbedring indad
til,, idet man begyndte en virkelig
videnskabelig Gennemgang af Sam
lingens Genstande og underkastede
dem en Prøvelse ud fra det Kend
skab, man paa den Tid havde til
Yaabnenes Udvikling. Vaabenhisto-
rikerne ved Udlandets Museer var
nu begyndt at arbejde systematisk, og
de Kataloger, der udkom, skabte gode
Betingelser for en Vurdering af de en
kelte Tidsaldres Vaaben.
Det maa nærmest antages, at Samlingen
i 80’erne var blevet i den Grad museums
mæssigt forsømt, at man udefra havde faaet
Øje derfor. Det blev derfor foreslaaet, at den
skulde lægges ind under et af de andre Museer, men
mod denne Plan protesterede den siddende Kommis
sion kraftigt, skønt det dog var den, der bar Skyl
den for Miseren. At der maatte „gøres noget“ var den dog klar
over, og den foreslog derfor, at en Delegeret fra Nationalmuseet
optoges i Kommissionen, der havde været uden sagkyndig Bistand
siden Konferentsraad Thomsens Død fyrretyve Aar tid
ligere. Samtidig anbefalede Kommissionen Mini
steriet, at man endelig engang skred til en
systematisk Ordning, Katalogisering og Be
skrivelse af Samlingen.
Ministeriet gik ind herpaa og spurgte
Artillerigeneralen, Linnemann, om,
hvem man kunde anbefale til dette
Arbejde. Tanken faldt naturligvis
straks paa Otto Blom, der imid
lertid var blevet Oberst, men som
nu stod over for sin Afsked paa
Grund af Alder. Desuden hen
vendte man sig til Oberst P. C.
Bang, der beredvillig gik ind
paa at deltage i Arbejdet un
der Bioms Overledelse. Linne
mann, der var ærlig nok til
at erklære, at han i denne Sag
talte ganske som den blinde
om Farverne, bad derfor dem
begge om at koncipere Kom
missionens Svar til Ministeriet
paa de forskellige Spørgsmaal
om Arbejdets Art, Udstrækning
o. s. v. Sagen gik i Orden, og de
to Oberster engageredes til Arbejdet
for en Betaling, der tilsammen beløb
sig til — 750 Kr. aarlig!
Helt enige var de ikke om Arbejdet,
men da Blom var den ledende var det —
desværre — hans Mening, der sejrede. Oberst
Bang ses nemlig at have haft langt den største
museumsmæssige Forstaaelse,
Efter hans Mening skulde man begynde med at skabe
sig et Overblik, dels over hvad man havde og dels over hvad der
fra Tøjhusets, Laboratoriets og Rustkammerets ældre Ting burde
inddrages i Vaabensamlingen (thi trods den kongelige Ordre af
1853 var hverken Laboratoriets Samlinger eller Modelsamlingen
nogensinde indgaaet i den historiske Vaabensamling, og er det
ikke endnu!). Naar dette var sket, skulde Genstandene udgaa
af Afdelingernes Regnskaber og føres i et særligt Regnskab.
Først da kunde man efter Bangs Mening tage fat paa
Ordningen af Samlingen.
For anden Gang i Samlingens Historie kom
altsaa den Tanke frem at skabe faste Mu
seumsrammer om det alt bestaaende, men
atter faldt den til Jorden, denne Gang
takket være Oberst Blom, der til Trods
for sine store Fortjenester af Samlin
gen her gjorde den en Bjørnetjeneste,
som svider til den endnu.
Blom viste nemlig en forbløffende
Iver efter straks at komme i Gang
med Beskrivelserne og Katalogiserin
gen — og Bang maatte følge Trop.
Først efterhaanden begyndte Blom
at interessere sig for „Udenværker
ne“, tænkte paa at anmode Mini
steriet om, at Prøvekammeret og
Fanerne nu maatte inddrages i Ar
bejdet, senere Sadlerne og Seletøjerne
— men da var det allerede for sent.
Baade han og Bang var blevet for gamle,
og det begyndte at smuldre mellem Hæn
derne paa dem. Endnu i 1902—03 ordnede
Bang Laboratoriets Samling, da Blom ikke
var
til at formaa til at tage sig af den, og
kort efter døde Blom.
De otte Aars Arbejde kan egentlig siges at være
spildt. Der er ikke gennem dem blevet tilført Samlin
gen nyt Blod, der kom kun til at foreligge en ufuld
endt Katalogisering af det, hvoraf Samlingen bestod, da Arbejdet
begyndte. Om en Omordning blev der ikke Tale. Skønt mange
Genstande gennem Bioms Undersøgelser blev omvurderet, blev de
staaende paa de engang tildelte fejlagtige Pladser i
Rustmester Christensens Opstilling. De staar der
til dels endnu; thi da Kaptajn Støckel nogle
Aar senere vilde begynde den nødvendige
Omordning, traf han paaModstand af en
ret uventet Art. Den Materialforvalter,
der førte Rnstkammerets Inventar, fik
nemlig udvirket et Forbud mod en
hver Omflytning, idet han hævdede,
at han i saa Fald ikke kunde
finde Genstandene, og da han
førte Regnskabet, var d et ham,
der ha,vde A n sv a r e t!
Ovenstaaende noget haarde Vur
dering af de to gamle Obersters
Arbejde maa kun opfattes som
gældende Samlingens ydre og
administrative Forhold. Hoved
skylden herfor laaikke hos disse
to, men hos de højere artilleristi
ske Myndigheder. De to Officerers
videnskabelige Arbejder var gode
nok. Blom var en Vaabenkender
af Rang, og han har gennem sin
Katalogisering skabt et godt Grund
lag for Efterfølgerens Arbejde.
Skønt hans vaabenhistoriske Arbejder
var en Fritidsbeskæftigelse i de yderst
sparsomme Stunder, der levnedes ham
dertil, naaede han vidt. Han havde yder
ligere det Held, at han gennem flere Rejser
i Udlandet kunde gøre Studier i de største
Vaabenmuseer og derved skabe sig et solidt Grundlag
for Kendskabet til de danske Vaabens specielle Former.
Desuden blev han som tidligere anført i 1858 sendt ud
paa en kombineret Studie- og Indkøbsrejse for den historiske Vaaben
samling, og selv om hans Valg ved Indkøbene kan kritiseres, var det
saa heldigt, at Priserne paa Datidens Vaabenmarked var saa ringe,
at han hjemførte en i Forhold til den anvendte Sum betydelig
Forøgelse af de svagest repræsenterede Afsnit af Samlingen.
General Huth.
General Fibiger.
395