145 / 304
l*ot.
„røi
og Nu ved E lfelt.
T øjhusets Sydgavl o g K lokkeporten set fra „S øbatteriet“, 1926. Samm enlign B illedet Side 390.
Classens Fabrik skabte Byen Frederiksværk, og ved dennes Ju
bilæum i 1925 gik man ind paa at afgive den originale Buste til
Opstilling i Byen, hvor den ogsaa rettere hørte hjemme. Dog
afgaves i Stedet en bronceret
Gibsbuste, som Samlingen nu
har opstillet paa en Kanon
af den første Levering, der
udgik fra Frederiksværk og
i „Prøven“s Størrelse.
Ogsaa paa Vaabensamlin-
gen øvede Rustmester Chri
stensen sin Kunst. Noget
egentligt Begreb om dens
Enkeltheder og deres Værdi
havde han ikke. Den Kata
log, som han skrev og ud
gav i 1877, er derfor kun en
Gentagelse af Bioms Arbej
der og af Inventaret af 1838,
men ved Tidernes Ugunst er
det den nyeste Katalog over
Samlingen, der eksisterer.
Vaabenhistoriker var Chri
stensen saa vist ikke, og
naar han alligevel nu og da
forsøgte sig i denne Retning,
var Resultatet meget ringe.
At Samlingen nu i en
Række Aar havde et ganske
stateligt Udseende, der ikke
undlod at gøre Indtryk paa
Publikum, skyldtes det alt-
saa Rustmester Christensen.
Navnlig den Væg, der omfatter Vaaben fra Frederik IIPs Tid (se
Billedet Side 399) virker smukt. Men naar Samlingen til Dato
fremtræder i samme Skikkelse, vidner det om, at man i de for
løbne halvtreds Aar i meget ringe Grad har taget sig af dens
museumsmæssige Trivsel udadtil.
A rkitekt Th. Jørgensen.
Hvad først og fremmest det udstillingsmæssige angaar, er mange
Genstande af stor vaabenhistorisk Interesse anbragt højt oppe paa
Væggene eller op ad Pillerne, saa at de naar helt op til Loftet.
Hverken den læge Beskuer
eller Videnskabsmanden, der
for sine Studiers Skyld op
holder sig i Samlingen, har
den ringeste Nytte af disse
fjerne Vaaben, hvis Eksistens
de knap nok bemærker.
Omkring den midterste Pille
række anbragte Rustmester
Christensen som omtalt
nogle firkantede Kasser, hvis
Flader dannede en ganske
god Baggrund for Rustnin
gerne. Men Virkningen af
denne Opstilling svækkedes
betydeligt ved at Rustnin
gerne omgaves med en Række
Stagevaaben: Hellebarder,
Partisaner og Espontoner,
som bragte Uro ind i Bille
det og forhindrede Overblik
ket. Ovenover Kasserne an
bragtes en Massedekoration
af Stagevaaben, der vel er
af betydelig dekorativ Virk
ning, men som indeholder
store Mængder af Vaaben,
som overhovedet ikke er
repræsenteret i Samlingens
Museumsafdeling, og som
yderligere skæmmes af nogle plumpe Efterligninger af Stridsplejle,
Morgenstjerner og lignende.
Som Dekoration anbragtes endvidere i Hjørnerne nogle Faner
og Standarter, men paa en saa uheldig Maade at adskillige af
dem i Aarenes Løb er blevet saa medtaget, at de vel nu knap
394