144 / 304
Som Tak for denne Gave vilde C. J. Thomsen gerne vise Kongen
Museets Erkendtlighed og overrakte derfor Majestæten en Kaarde
med Sølvfæste til Opsætning i den nye Vaabensamling, han havde
paabegyndt. Denne Kaarde var en af de saakaldte oldenborgske
Kaarder, der havde næsten ens Fæster, og som stammede fra det
oldenborgske Rustkammer paa Tøjhusets Rustkammersal. Herfra
var de dog blevet udtaget og overført til Kunstkammeret, og ved
dettes Opløsning var de overgaaet til oldnordisk Museum.
De overordentlig smukke Kaarder havde elegante spanske Klinger,
og Traditionen vidste at fortælle om den ene af dem, at den
havde tilhørt en Grev Frederik, Knud af Oldenborgs Søn, som
levede i det 11. Aarhundrede, og som
med dette Yaaben en Gang skulde
have ihjelstukket en Løve. Dette Sagn
var dog helt Nonsens, thi Kaarderne er
udprægede Renaissancekaarder og kan
henføres til Tiden omkring 1570.
Ved Frederik VII’s Død var den af
de oldenborgske Kaarder, han havde
modtaget, blandt de senere omtalte,
som aileveredes til Rosenborgsamlingen,
og her findes den endnu, medens dens
to Brødre stadig befinder sig i National
museet.
Da Frederik VII døde havde Konfe-
rentsraad Thomsen i de nærmest fore-
gaaende Aar været svagelig, men det
blev dog til ham at Grevinde Danner
henvendte sig, og det blev ham, der
foretog Fordelingen af Kongens Sam
linger til de forskellige offentlige Mu
seer. Det blev tillige hans sidste Ar
bejde for Vaabensamlingen, der jo
skyldte ham saa meget. Aaret efter
døde han.
Ialt 169 forskellige Vaaben blev for
beholdt Oldsagsmuseet eller afgaves til
Rosenborg. Næsten hele Resten blev
overgivet den historiske Vaabensam
ling. Dog udtog Grevinden til Opbe
varing paa Jægerspris forskellige Vaa
ben, der i særlig Grad havde været
knyttet til Kongens Person. Interes
sant er det blandt disse at finde op
ført „den Pantserskjorte, som højsalig
Kongen bar i Krigen 1848“.
Grevinden nærede en Del Ængstelse
for at lade Vaabnene overføre til Tøj
huset under de usikre og urolige For
hold, som Krigen med Østrig og Preus
sen gav; men Lokalerne paa Christians
borg, hvor de hidtil havde haft Plads,
skulde rømmes for at give Plads for
Højesteret, der var blevet hjemløs ved
Christian IX’s Indflytning paa Amalien
borg. Den 26. Juli kvitterede Rust
mester Georg Christensen derfor for Modtagelsen af Vaabnene.
I disse.Aar, hvor Blom paa Grund af andre Tjenesteforretninger
ikke kunde tage sig af Samlingen, gjorde nævnte Rustmester
G eorg C h r iste n se n et mere velment endvellykket Forsøg paa
at skabe den bedre Levevilkaar. Christensen var en Mand med
en endog særlig udviklet Sans for Dekoration. Kom han saaledes
ikke til at spille nogen Rolle for Samlingens videnskabelige Triv
sel, fik han des mere Indflydelse paa dens Ydre.
I Halvfjerdsernes Begyndelse gav man sig nemlig til at give
Tøjhusets Indre en gennemgribende Restaurering. Da Hvælvings-
kapperne blev blottet i 1871 ved at man lagde nyt Gulv i Rust
kammersalen, fandt man her de sørgelige Spor af Branden i 1647,
idet Aske og Brandgrus blandet med forbrændte Smaastykker af
Jern fra det ødelagte Rustkammers Beholdninger laa tykt under
det gamle Gulv.
Ogsaa Rustkammerets Loft blev nylagt og gipset, og Afdelingen
for den historiske Vaabensamling blev specielt udmærket med
et kasetteret Loft. Samtidig bevilgedes en Pengesum til en bedre
Udstyrelse af dette Rum. De malede spanske Vægge forsvandtog
gav Plads for aabne Geværstativer mellem Træpillerne. Langs Yder
væggene anbragtes smalle Borde, hvorpaa Sværd og Kaarder kunde
opstilles paa en Baggrund af rødt Fløjl, og oppe paa Væggene,
der her var klædt med Træ, anbragtes Konsoller for en Række
Buster af de danske Konger. Nogle af disse Buster er Afstøb
ninger i Gibs, medens andre er originale Marmorbuster, f. Eks.
Christian V’s, der stammer fra Nørreport (se Billedet Side 407),
medens en Buste af Christian IV, der i sin Tid stod paa Vester
port, har faaet en midlertidig, uheldig Opstilling nede i Kanon
rummet. Omkring Midterpillerne i Samlingen opstilledes kassefor
mede Udbygninger, der skulde tjene til Baggrund for Rustningerne.
Ude i Rustkammersalen opstilledes
fem Rækker Ratelier’er gennem hele
Salens Længde. De skyldtes ogsaa
Rustmester Christensen, og de afgav
et imponerende og flot Skue, men har
vist sig at være ret upraktiske. I de
to Sidegange ophængtes de erobrede
Faner, umaadelig dekorativt i det lange
Rum, men mindre heldigt for Fanernes
Konservering.
Da disse Ændringer i Salen var sket,
traadte Rustmesteren til med sin De
korationskunst. Mest imponerende er
hans Pistolvægge, hvor han af et i sig
selv saa uanseligt Vaaben som vor
hjemlige Pistol Model 1848 har skabt
en virkelig smuk og kunstnerisk Bag
grund for Busterne af Generalerne
J. S. Fibiger, H. H. A. Jonquiéres og
W. v. Huth (se Billedet S. 402 nederst).
Andre Vægge beklædtes med Sabler,
og ogsaa her ses det, at vor enkle
„Fodfolkssabel“ af preussisk Model kan
danne det smukkeste Tapet, hvorimod
Blandinger af Pistoler og Sabler vir
ker lidt for uroligt. Det er de store
ensartede Flader, der bedst gør sig
gældende.
I Salens Sydende var ogsaa General
J. F. Classens Buste opstillet (se Bille
det Side 688). Den var allerede i 1867
blevet afleveret fra det Classenske
Fideikommis til Tøjhuset, og dens Op
stilling her var ganske original. Selve
Busten var i 1793 støbt over den af
Wiedewelt udførte Portrætbuste af
Generalen, og den stod oprindelig i
det nye Classenske Bibliotek.
Her paa Tøjhuset stilledes den op
paa selve den 3-pundige Kanon „Prø
ven“, som i 1759 havde sejret i Kon
kurrencen om Leverancen til Hæren og
saaledes skabt Grundlaget for Classens
store Formue.
Paa Kanonen staar:
Retfærdigheds Love regiærer min Torden
Een Menniske Ven forstyrrer ey Jorden
Hand kriger ey uden ham Uven gior Vred
Kloghed afvikler hånds fredsomme Fied
Frederics Waaben er Visdom og Dyder
Hånds Fromhed ey Blod men Naade udgyder
Dog holder hand Mod og Lynild bereed
at bane sig vey til Seyer og Fred.
Derefter ses Frederik V’s Navnetræk omslynget af hans Valg
sprog „Prudentia et Constantia“ og derunder 1759. Omkring Fæng-
hullet staar: „Prøvet den 9. April med 375 skarpe gesvindte Skud
1759“, og endelig: „Tandem bona causa triumphat. Fridrics Wærck“.
Som Baggrund for Opstillingen rejstes en Marmorvæg i Ege
træsramme og herpaa indhuggedes en latinsk Indskrift, som i
Oversættelse lyder:
„Saaledes som det rene Guld giver sig til Kende i Ilden, saa
ledes har ogsaa Ildens Kraft godkendt den ikke tidligere prøvede
Metalblanding, som Classen ved egen Kunst har fremstillet. Se
her staar Fremstilleren, befæstet til sit Arbejde som paa en fast
Fod, idet Malmet er bragt til at gengive Opfinderens Ansigtstræk“.
H ertug Adolf af G ottorps Pragtrustning m ed T idselm ønster.
Se Teksten Side 379.
393