161 / 304
Er Kanonafdelingen saaledes gennemgaaet, kan den besøgende
ad Taarntrappen begive sig op i Rustkammersalen, hvor Haand-
vaabnene og Uniformerne er udstillet. Ogsaa her vil man
i kronologisk Orden finde udstillet hvert Tidsrums
karakteristiske Vaaben, og fra det Øjeblik da
den regulære Hær i Danmark er en Kends
gerning, vil man kunne finde og studere
dens Udvikling næsten til de mindste
Enkeltheder.
I ganske smalle Montrer langs
Væggene udstilles de blanke Vaa
ben, hvorfra dog undtages de lange
Stagevaaben, som faar deres Plads
i Vinduesfordybningerne. Oven
over disse Montrer hænges de
erobrede Paner, der hidtil har
været ophængt i Salens to
Længdegange, men som i deres
Skrøbelighed er udsat for baade
Lys og Gennemtræk, der her
hurtigere vil gøre det af med
dem, end naar de hænger op mod
Væggen. Denne Opstilling er
allerede paabegyndt i Foraaret
1926 (se Billedet Side 410).
Hvor Ratellierne med moderne
Geværer nu strækker sig ned gen
nem Salen, skal anbringes Montrer,
der samtidig danner Stativer for Ge
værerne, saaledes at Træpillerne om
gives med Glasmontrer, hvori Pistoler,
løse Laase, Ammunition og lignende an
bringes (se Udkastet til denne Opstilling
Side 411). Og endelig vil Mannequiner blive
iklædt de gamle Uniformer, hvor saadanne haves
i deres Helhed, medens de enkelte Stykker eller saa
gamle og møre Uniformer, som det ikke er tilraadeligt
at have uden for Montrer, anbringes i de gode møltætte Skabe,
som netop er anskaffet allerede nu med dette for Øje. Oven over
disse Opstillinger anbringes — omtrent som nu — de
gamle danske Paner.
Enhver der kender Rustkammersa,len i dens
nuværende Skikkelse vil kunne tænke sig,
hvor pragtfuld den vil blive i denne Ud
formning, naar de nuværende Gevær
opstillinger fra Gulv til Loft kommer
bort, saa at Lyset fra begge Sider
i Forbindelse med lyse Parver paa
Væggene kan bortjage den Dun-
kelthed, som nu hersker her.
Den afskildrede Del af Salen,
hvor Vaabensamlingen nu er til
Huse, er det Meningen at bibe
holde omtrent i sin nuværende
Skikkelse. Her vil Rustningerne
blive opstillet under bedre Vil-
kaar end de nu har, ligesom
man her vil indrette en Art
Mindehal for Vaaben, der har
tilhørt navngivne Personer, og
som ikke nødvendigvis maa ind-
gaa i Samlingens vaabenhistori-
ske Rækker. Ligeledes er det
Meningen herinde at arrangere
skiftende Specialudstillinger.
Men dermed er den historiske Vaa-
bensamlings Muligheder som et omfat
tende instruktivt Armémuseum langtfra
udtømt. Hvad der endnu er tilbage er saa
omfangsrigt, at hele første Loftsetage, der har
samme Gulvareal som Rustkammersalen, maa
inddrages til Udstillingslokaler. Der er nemlig ad
skilligt, som det ikke vil være muligt at skaffe Plads
til i de nedre Lokaler, naar den almindelige Udvikling af Hærens
Materiel skal vises. Dette maa heroppe ordnes i Specialudstillin
ger. Adskilligt af dette er allerede omtalt i det foregaaende,
men endnu en Del kan nævnes.
Den omtalte Samling fra Ingeniørtropperne vil være
overordentlig instruktiv ved at vise, hvorledes
Ingeniørerne har arbejdet gennem Aarene.
Blandt de Redskaber, som har været an
vendt i tidligere Tider, vil man træffe
saa interessante Genstande af almin
delig teknisk Værdi, som de ældste
primitive Telegrafapparater, Model
ler til Jernbanebygningens Enkelt
heder og meget mere.
Endelig rummer den en stor
Modelsamling til de egentlige
Pionerarbejder: Løbegravsbyg
ning, Bygning af Bivuakhytter(
Broslagning o. s. v. Denne Sam
ling suppleres paa en udmær
ket Maade med lignende Mo
deller fra Artilleriets Model
samling, idet Artilleriet i tid
ligere Dage maatte udføre en
stor Mængde af de Feltarbejder
som nu udelukkende tilfalder
Ingeniørtropperne.
Blandt Interiørerne, som altid er
sikker paa at fange Publikums Op
mærksomhed, er allerede nævnt et
Bøssemagerværksted. Hertil kan og
saa føjes nogle Sygestuer som de fand
tes paa Frederik VI’s Garnisonssygehus i
Rigensgade. En Del af Elementerne hertil
findes allerede i Samlingen, men naar dette
gamle Hospital en Gang helt forsvinder, vil der
endnu fra dets mange Afdelinger kunne reddes
mangt og meget af stor historisk Interesse, og Frem
tidens Publikum vil med Forbløffelse iagttage den
uhyre Forskel mellem Datidens primitive Lazaretforhold og deres
egen Tids vidt fremskredne — Forhold, som ikke kan studeres i
noget andet Museum, hverken her eller i de fleste
andre Lande.
Saa rige er Mulighederne for at skabe et
prægtigt og egenartet Museum. Men saa
skulde ogsaa Angivelserne svare dertil.
Det kan ikke nægtes, at den sydvestlige
Del af Slotsholmen er noget sted
moderligt behandlet. Grimme Byg
ninger har skudt sig op som Padde
hatte mellem de smukke gamle
og har faaet Lov til at blive
staaende, medens andre lignende
efterhaanden er blevet ryddet
bort paa andre Steder af den
gamle Holm.
Tog man kraftig fat her og
sløjfede skaanselsløst, hvad der
ikke passer til Omgivelserne,
kunde man understrege Tøj
husets og Bryghusets Ejendom
meligheder. Det som burde
fjernes var først og fremmest
Barakkerne ud mod Kristians-
gade samt de lange Vognskure,
men derefter ogsaa den sidste Rest
af de Nebelongske Rædsler: Kontor
bygningen. Paa dette Areal burde an
lægges en Have, der vilde faa lige saa
karakterfulde Omgivelser som Biblio
tekshaven. I denne Tøjhushaves Udkant
kunde der da ud mod Frederiksholms Kanal
paa den gamle Bryggergaards Plads lægges en
diskret Bygning, der kunde rumme Armemuseets Kon
torer, Arkivrum o. s. v. samt de øvrige Institutioner,
der nu findes i Kontorbygningen
Der er i det foregaaende talt om Tøjhusets Fortid, om Tøjhusets
409