159 / 304
I 1890’ernes Begyndelse blev afskediget Kaptajn Griinwald Med
lem af Besigtigelseskommissionen. Han var selv Kunstmaler og
ejede megen kunstnerisk Interesse. Som god Ven af Hage paa
Nivaagaard, der
var hans gamle
Løjtnantskamme
rat, har han haft
overordentlig stor
Indflydelse paa
Nivaagaardsam-
lingens Udvikling.
Griinwald inter
esserede sig stærkt
for de gamle Uni
former, sørgede
for, at de, der
endnu fandtes i
Samlingen, blev
tilset og passet, og
begyndte dernæst
et omfattende Ind
samlingsarbejde.
Fra en Række
Hjem Landet over
skaffede han gam
le Uniformer til
veje, og det skyl
des saaledes ham,
at Munderings
samlingen er saa
rig paa Uniformer fra 1800’erne, som den er. — Men under dette
Arbejde levnedes der ham ikke Tild til ogsaa at beskrive og vurdere
Uniformerne videnskabeligt. Han erklærede selv, at han nøjedes
med at optegne i Katalogerne de Angivelser, han fik af Giverne om
Uniformernes Proveniens og Alder — og den var meget ofte forkert.
Det bliver Fremtidens Mænd i
Armémuseet, der maa kaste sig
over Studiet af Uniformerne
gennem Tiderne — et ganske
udyrket Felt herhjemme, naar
undtages nogle faa billed
lige Uniformssamlinger fra
forrige Aarhundrede.
Munderingssamlingen havde
oprindelig til Huse i Stok
huset i Stokhusgade, men
flyttedes under Verdenskri
gen (1917), da der blev Plads
mangel her, til Tøjhuset, hvor
der indrettedes et Lokale til
den paa 2. Loft.
Kaptajn Stockel, der i 1928
overtog Munderingssamlin
gen, har haft sin fulde Op
mærksomhed henvendt paa
det vanskelige Konserverings
problem og har naaet et Re
sultat, der synes fortrinligt.
Enhver Uniform bliver an
bragt i Blegdamshospitalets
Desinfektionsovn, hvor de
stærke Formalindampe be
virker, at man er sikker paa,
at hvert Æg og hver Larve
er dræbt. Dernæst anbringes
den i en Montre paa Rust
kammersalen, der er saaledes
konstrueret, at det er umu
ligt for et flyvende Møl at
trænge derind, og til yder
ligere Betryggelse er i Mon
tren anbragt en Formalin
blanding i aabne Skaale, saa,
at Luften stadig er mættet
med Dampe herfra.
Disse Montrer er anbragt i Rustkammersalen, men kan i Øje
blikket ikke gøres tilgængelige for Publikum. Uniformerne hænger
i Montrerne tættere end Tøjet i et Klædeskab; men det er Tan
ken at anbringe
dem paa Manne
quiner efterhaan-
den som der bliver
Raad dertil.
Til Uniformer
nes Konservering
tjener yderligere
den Omstændig
hed, at man i Rust-
kammersalen al
drig har set en
Flue end sige et
Møl leve ud over
24 Timer. Insek
terne dør næsten
øjeblikkeligt,
hvad enten det nu
skyldes de atmos
færiske Forhold
eller de Dunster
af Olie og lignen
de, der gennem
Aarhundreder har
mættet Luften der
inde. Selv de frit
udstillede Figurer
med Uniformer har ikke lidt den ringeste Overlast i de Aa,r, de
har været under Observation.
Uniformssamlingen er meget interessant, og naar Midlerne dertil
bliver tilstrækkelige, vil den sikkert more Publikum meget.
Alene de Hundreder af varierede Hovedbeklædninger vil være nok
til at paakalde Interessen.
En Del af disse findes endnu
i Montrer paa 2. Loft (se B il
ledet Side 405 nederst). hvor
de maa dele Rummet med en
Mængde Genstande, der en
ten hører til Uniformerne
eller har udgjort en Del
af disse, f. Eks. Epauletter,
Skærf, Portépé-er, Tornystre
o. s. v.
Her findes ogsaa en inter
essant Samling af Tambour-
majorstokke fra de Tider,
hvor hvert Musikkorps i Hæ
ren havde sin Tambour. I en
Krog ligger desuden de væ-
vedeTapeter til FrederikVII’s
Kongetelt. Selve Teltet er
desværre blevet solgt.
Af særlig Interesse maa
nævnes, at der findes en kom
plet Samling af Verdenskri
gens Uniformer. Hver af de
krigsførende Magter (undta
gen Amerika) er repræsen
teret her med a lt, hvad Sol
daterne var udstyret med fra
Støvler til Halsbind, fra Bar-
berrekvisitter til Gasmaske.
Om blot en Rigmand vilde
skænke en Snes Mannequiner,
kunde der udstilles en ene-
staaende Samling, som hver
ken de krigsførende Magter
eller andre neutrale ejer
Mage til, og som f. Eks. Ame
rika er stærkt interesseret i.
Det af Frederik VI i 1823
beordrede P r ø v e k a m m e r
F ot. „F ør og N u 14ved E lfelt.
...
F orsk ellige Typer paa F eltflasker.
F ot. „F ø r og N u “ ved E lfelt.
Chr. V ’s B uste fra den 1856 nedrevne N ørreport.
407