Det vigtigste Grundlag herfor ligger i den Omstændighed, at
Generaltøjmesteren har opnaaet Krigsministeriets Sanktion til,
at Christian IV’s Tøjhus rømmes for alle Beholdninger af moderne
Krigsmateriel. Paa denne Basis kunde Bestyreren gaa i Gang
med at udarbejde Planerne for det kommende Museums Ordning
og Opstilling. I 1924 forøgedes det daglige Personale med en
Underbestyrer, der i Forvejen havde nogen Museumsuddannelse,
og endnu en Konservatorbetjent.
Det siger sig selv, at Museet maa opstaa ved en Sammensmelt
ning af alle de mange forskellige Samlinger, som allerede nu er
løst sammenknyttet, eller som i nær Fremtid vil blive knyttet
dertil. De vil blive nærmere omtalt i det følgende.
De tre Samlinger, der hidtil sorterede under Artilleriet, men som
straks blev lagt under Kaptajn Støckels Administration, er maaske
nok de vigtigste, idet de underbygger og supplerer det, der er
Hovedstammen i det vordende Museum, nemlig Vaabensamlingen.
403