160 / 304
paa Tøjhuset ophævedes vel for Vaabnenes Vedkommende, da den
historiske Vaabensamling dannedes, men fortsattes ned gennem
Tiden for alle de Genstande, der ved Tøjhusets Foranstaltning —
og ogsaa ofte Forarbejdning — fremskaffedes til Brug i Hæren,
og suppleredes med de Indkøb, man i Udlandet foretog af lig
nende Genstande.
Paa denne Maade tilvejebragtes en Samling, som bl. a. rummer
interessante Typer paa Sadler og Seletøj (se Billedet Side 405
øverst), ligesom Baarematerialet til Transport af saarede paa
Hesteryg er ret righoldigt.
Men Prøvekamret indeholder ogsaa andet! Morsomt er det saa-
ledes gennem dens Beholdninger at følge saa ringe en Ting som
Feltflaskens Udvikling fra 1700’ernes Midte til vore Dage. Den
optræder først i Kobber og er saa rummelig, at den
ogsaa kan bruges som Kogekar. Derefter bliver
den af Træ, nærmest i Medaillonform, for
derefter at tage Skikkelse af de gammel
dags Smørkærner en miniatur. Endel
bliver den Flaske (af Glas) men i en
stor plump Form, der efterhaanden
gøres mindre, men dog stadig er
for tung og klodset — indtil den
optræder i moderne Skikkelse
af Aluminium med Overtræk
af Filt. Med alle de Mellem
former, der findes, er denne
enkelte Genstand alene et
Studium værd.
Men Prøvekamret har
mange andre interessante
Ting. Se, der paa Væggen
hænger Tommeskruer, der
har været brugt i de mi
litære „pinlige“ Forhør,
og som maaske har bragt
mangen arm Synder til
at tilstaa adskilligt mere,
end han egentlig havde
paa sin Samvittighed. Og
ved Siden af hænger Krum-
slutningsjernene, hvori han
tilbragte de onde Timer, til
hvert Ledemod blev ømt. og
smertende.
Se paa det Stativ der en Sam
ling Lygter! De er militære, men
de fortæller ogsaa, hvorledes Lyg
terne i det daglige „civile“ Liv har
set ud, naar deres Bærere vandrede
gennem Københavns mørke Gader og søgte
at undgaa de dybe Rendestene og de højeste
af de knudrede Brosten.
En har gennembrudte
Metalsider, en anden har Hornruder og en tredie
har Ruder af det brune, toppede Flaskebundeglas.
Man er i de senere Aar kommet i Tanker om, at vore Haand-
værk uddør, og at man maa sørge for at bevare Værktøjet fra
Ødelæggelse og Forglemmelse. Se blot i denne Samling, hvilke
Former Spader, Save og Økser har haft. Eller luk Kisten her op
og find frem alle de gamle File, Bor og Hamre, som den gamle
Bøssemager anvendte. En Gang i Tiden skulde der gerne kunne
opstilles et Bøssemagerværksted med Esse, Ambolt og Værktøj i
en saadan Stand, at Bøssemageren af Aar 1800 kunde tage fat
med det samme, om han stod op af Graven og fik Lyst til at
vise os den elegante Kunst, som nu desværre er død, men hvis
Resultater nede i Rustkammersalen træder os saa levende og rigt
for Øje.
Gik jeg i Krogene her og søgte frem hver støvet Genstand,
som dog fortæller sin Part af vore Forfædres Liv og Virke, blev
jeg aldrig færdig. Jeg vender mig til et nyt Rum paa disse
mægtige Lofter, som næsten tager Vejret fra de faa priviligerede,
der kommer herop.
Herinde staar In v e n ta r i ed e p o t et s h is t o r is k e S am lin g .
I enhver Virksomhed faar en Række Genstande efterhaanden hi
storisk Værdi. Saaledes er det naturligvis ogsaa gaaet med den
militære Institution under Forplejningskorpset, der specielt har
til Opgave at sørge for de militære Bygningers Inventar m. m.
Alle disse Genstande, som naturligvis ikke kunde faa en museums
mæssig Pasning paa Depotet, blev i 1922 afleveret til den histo
riske Vaabensamling.
Hvad der straks falder i Øjnene her er en Genstand, der flygtigt set
minder om en Ligkiste med Vinduer i Laaget (se Billedet Side 406
nederst). Det er imidlertid en Sygebaare fra Aalborg (?) Garnisons
sygehus fra 1800’ernes Begyndelse. I en saadan „aaben Begravelse“
blev den stakkels syge lagt ned, og det virker tragikomisk at se den
Luftaabning i Laagets Side, hvorigennem han kunde stikke Haanden
ud og vinke et haabløst Farvel til de „efterladte“. Endnu under
Koleraepidemien 1853 anvendtes saadanne Baarer, og hvad de
har betydet under de Forbold, kan nok faa os til at gyse.
Længere henne staar en rødmalet Sprøjte fra Hals’
Skanse 1805, der med sit Pumpeapparat straks
fremmaner os hele den Tids sørgmuntre
Brande, som de, der har levet deres
Barndom i de mindre Provinsbyer end
nu har klare Erindringer om. (Bille
det Side 406 øverst).
Indtrykket er broget i dette Rum.
Paa en Hylde staar Feltalter
kalke i Tin og Sølv, som har
været anvendt i den store
nordiske Krig 1700—21. En
stor Samling militære Sig
neter og Stempler viser
smuk Stempelskæring og
rummer vægtige Bidrag til
Afdelingernes Historie.
Fra de gamle Kaserner
findes, dels i Modeller,
dels i virkelig Skikkelse
en Del Inventar, der paa
en interessant Maade vi
ser i hvilke ofte uhyre
primitive Omgivelser vore
Jenser har levet. Der er
Madskabe og spartanske
Træsenge, der er Natstole
og Natpotter i Tin, der har
været anvendt paa Frederik
VPs Garnisonssygehus, og der
er Vagtstuernes haarde tredelte
Stole med Øreklapper af Træ.
Til Slut skal nævnes I n g e n iø r
tr o p p e r n e s h is t o r is k e S am lin g ,
som i Øjeblikket rummes i nogle Træ
barakker i Ryvangen. Den ønskes meget
gerne afgivet til den historiske Vaabensam
ling, der imidlertid ikke foreløbig har Plads til
at modtage den.
Af alle disse Samlinger er kun den historiske Vaa
bensamling tilgængelig for Publikum i sin meget lidt
overskuelige Opstilling. Man kan imidlertid blot gennem denne
Omtale let gøre sig et Begreb om, hvilket Armémuseum, der kan
skabes, naar alle disse Samlinger sammenarbejdes.
Takket være den Forstaaelse, der nu findes hos de ledende
Myndigheder, hører dette forhaabentlig den nærmeste Fremtid til.
Planerne for denne Fremtid er i den Grad gennemarbejdet af Kap
tajn Stockel, at saa godt som hver Genstand kan føres direkte fra sin
nuværende Plads i den gamle Opstilling (eller i Depot og Magasin)
hen paa sin fremtidige Plads. De gaar i Hovedsagen ud paa følgende:
I det hvælvede Underrum opstilles alt Artillerimateriel i krono
logisk Orden fra de ældste Kanoner til Nutidens, idet saa meget
som muligt bringes under Tag. Hvad der ikke paa nogen mulig
Maade kan anbringes i Hvælvingerne bliver liggende paa Strøer i
lange Tøjhusgaard. I den kronologiske Opstilling er der skelnet
mellem Kanoner brugt af den danske Hær, Kanoner brugt i den
danske Flaade, Prøvepjecer og udenlandske Pjecer. Mellem Under
rummets svære Piller er det Meningen at opstille Modelsamlingen
i Montrer, der gør den let overskuelig, og paa en saadan Maade,
at man her for Størsteparten faar udfyldt de Huller og Mangler,
som findes blandt det virkelige Skyts. Under Montrerne anbringes
I Hylder til Ammunitionen.
Frederik VII.
408