og Vaabensamlingens Nutid og om Armemuseets Fremtid. Det kan da
til Slut understreges, at Christian IV’s Tøjhusbygning — som saa
mange andre gamle Bygninger — har naaet det Alderstrin, hvor den i
Ro og Mag kan begynde at se tilbage og at mindes. Med Fremtidens
tekniske Fordringer kan den ikke holde Trit efter dens oprindelige
Tanke, men alligevel vil den kunne virkelig „leve i Fortiden“.
Det kunde maaske af den foregaaende Udredning synes, som
om der ikke fra Bevillingsmyndighedernes Side har været nogen
Interesse for at føre disse Samlinger frem i det Lys, hvor de
hører hjemme.
Det er dog ikke rigtigt!
Naar der imidlertid stadig fra baade udenlandske og hjemlige
1 ot. „l-ør og K u ved K lielt.
u dsn it af den i
1926
paabegyndte U dstilling af V aabensam lingen i R ustkam m ersalen.
B lanke Araaben fra Chr. I I I ’s og F r. I I ’s T id, erobrede svenske F an er og S tan darter fra 1G59.
Thi i det kommende Armemuseum vil de tusinde Genstande
ikke være døde Ting. Museumsmanden gør dem gennem sit Arbejde
og ved de rette Opstillinger til levende Vidnesbyrd om Forfædrenes
Liv og Virke, og tilsammen danner de et fortrinligt Bidrag til
Danmarks militære og kulturelle Historie.
Besøgende har kunnet spørges om, hvorfor de nuværende lidet
værdige Forhold ikke er blevet afløst af en Ordning, der kunde
give den rette Baggrund for disse Samlinger, skyldes det egentlig
Kaptajn Stöckel.
Siden Christoffer Krabbe omkring 1906 i Rigsdagen fremsatte
sit Forslag om at flytte den historiske Vaabensamling til Kron
borg, har der i Regeringskredse været en særdeles god Interesse
for Spørgsmaalets Løsning.
Naar Kaptajnen imidlertid maatte stille sig absolut afvisende
410