26 / 304
Efter tre Liniers Tankestreger fortsætter Reiser igen: „Nu, jeg
kommer da endeligen til mig selver igjen, o kjære Læsere! ryst
og bæv nu, thi Du har allerstørste Aarsag dertil! Man skiød
med store Kanoner fyldt med Krudt eller Pulver; det knagede
og bragede paa Jorden! Det var som den ganske Verdens Lyn
ilder havde sig forsamlede og foreenede, hvortil all Verdens Tor
denslage lode sig paa det Aller græsseligste høre, Ildsluerne i
Luften og Helvede græsseligen svarede! N. B. Her kunde Brandt-
mayoren og sit samtlige Selskab ey længere holde ud, mens bleve
tvungne af over-
maade Angst at
retirere sig til
een Side, og
bleve de alle til
mode som Folck,
der i Hast be
kommer Slag og
Røreisser! Mens
høystærede Læ
sere, her blev
Latter dyre nok,
og hvem der den
gang kunde have
begaaet Latter,
det maatte da
gandske alene
havde været
Beltzebub med
hans hele Clere-
sie i Helvede. En
delig saa fandt
den arme, alte
rerede, mens dog
redelig sindede
Brandtmayor
med sine Under
havende og
sammtlige Cle-
rysi paa noget
Andet, som løb
endnu meget
ulyckeligere og
fælere af end det
Forhergaaende,
nemmlig: I det
allerede omtalte
og beskrevne
Huusz paa Hjør
net af Gammel
Torv og Nørre
gade, B l a s e n
kaldet, lagde
man Krudt af
Magazinerne t a
get, som var en
overmaade og
forskrækkelig
Andeel af Por
tioner; alt dette Pulver eller Krudt blev udstrøen og lagt i store
Trærenner, og saa blev der commenderet en Borgervagt af de aller-
fornuftigste og forsigtigste Borgere, som man bedst kjendte; samme
blev befalet i Kongens Navn ved største Livsstraff ey at lade nogen
Menniskesjæl passere uden Vedkommende, som vare alleniste een
Tjenistepige og Gaarskarl af Huuseyerens Folck og Domisticker;
disse bleve aliene tilladte at passere og repassere. Dennem blev
nu lovet, for de at de hialp at redde deres Herres Meubler og
Huusgeraad at utfløtte, at man vilde vist nok advare dem, naar de
skulde til sidste Gang gaae ud af Huuset for at redde og con-
servere deres Liv. Der gig ogsaa endnu 2 eller 3de Matroser ind
i Viinkielderen for at ville tractere og drikke sig fuld af V iin;
jeg kann ikke vist sige, om de havde Tilladelse dertil af Viin-
handleren som Eyere af Vinen, eller og om Brandtfolkene og
Brandtvagten havde givet dem Tilladelse dertil, fordi at man
tænkte, det var ligesaa godt, at Mennisker nød det, thi det blev
jo ellers fortæret af Luerne og Ilden: nok sagt den rette Tiid-
Gaardinterieur fra „Klostergaarden“.
T il højre ses Buegangen, som fører fra Am agertorv til Læderstræde.
punct, hvorpaa de arme Mennisker saa vist nok forlode sig paa,
nemlig at advares paa, blev til Intet, og førend Brandtfolckene
blev det selv var, saa sprank dette store Huusz himmelliøyt op i
Luften, og den arme Tjenestepige og de 3de drukkene Matroser
blev ey et Leed helt paa deres arme Legemer, saa det var ret
en Ynck og Jammer at see, ja Brandtmayoren med sine Folck og
Brandtvagten selv havde Nød nok at retirere sig, saa at mange
af dem bleve forskrekkeligen beskadiget, ja nogle mistede Arme
og Been. Herre Jesus! naar jeg ved at at skrive dette dog rett
betænker, hvor
vii vare dengang
tilmode, saa ry
ster min Huud og
skælver og bæ
ver min Kropp!
Ak, Herre Jesu
Christi raabte
jeg, forbarm Dig
over mig; der var
ret for vore Øyne,
som den yderste
Dommedag var
k om m e n
“
Reiser fortæl
ler derpaa, hvor
ledes Tagstene,
Bjælker, Sten og
Grus fløj højt op
i Luften midt i
den faldende Ild
regn, hvorledes
Mure, Vinduer
og Døre bristede
ved den vold
somme Explo-
sion, medens
flere nærliggen
de Huse kom i
Brand, og berø
rer den ansete
Brygger Jakob
Fussings Hustrus
Død. Hun kom
netop kørende
fra sit eget bræn
dende Hjem paa
Nørregade, da
Hestene forvil
dede og løbske
af det frygtelige
Knald, væltede
Vognen ned i en
Kadderhals, saa-
ledes at hun
knuste Hjerne
skallen og døde
om Aftenen.
Kilderne be
kræfter og supplere den gamle Stadschirurgs Oplysninger; i
1730 ansøgte Brygger Fussing Kongen omet
Laan paa 2000
Rdlr, til sin Gaards Genopbyggelse og beretter,hvorledes hans
Hustru omkom ved „Blasens“ Sprængning og efterlod ham fem
smaa umyndige Børn, og i en Supplik fra Eierinderne af
„Blasen“, de tre Søstre Katharine, Marie og Dorothea Poulsen
om 3000 Rigsdalers Hjælp til deres Ejendoms Genopførelse, hed
der det, at en af deres Folk blev dræbt, og at det skyldtes et
Tilfælde, at de selv undgik Døden. Ingen af dem havde nemlig
faaet at vide, at der var lagt Krudt under Huset, eller at man
havde isinde at sprænge det; først da den ene Søster aabnede
en Mellemdør til Gaden, fortalte Generalmajor Mushardt dem det
og befalede dem, at de strax skulde forføie sig ud af Huset. Et
mere slaaende Bevis paa den Letsindighed,
hvormedderblev
gaaet tilværks, kan næppe leveres.
Efter Branden vides intet om den paa Grunden opførte Ejendom
før Aar 1804, da den d. 25 Juni tilskødedes Hørkræmmer N ie ls
279