145 / 226
med, naar rigtige Svende drøftede faglige Forhold. Det tjener til For
svar for Nutidens Svende, at Forholdene i Europa siden 1 91 4 har for
hindret det frie Rejseliv. Havde Mulighederne for at kunne rejse været
tilstede i de senere Aar, saa havde Begrebet »berejst Haandværker«
sikkert ogsaa været meget almindeligt nu, men det har ikke været T il
fældet, og derfor er Begrebet nu mere sjældent.
Understøttelseskassen blev altsaa dannet og begyndte at virke. Den
blev direkte Forløber for den statsanerkendte Arbejdsløshedskasse, som
stadig eksisterer og har udviklet sig til den vigtigste Faktor i Glar-
mestersvendenes Organisation.
Lige siden Stiftelsen i 1893 havde Understøttelsesspørgsmaalet været
et af de største Problemer for Foreningens Bestyrelse, og dette Spørgs-
maal havde nu fundet sin Løsning.
Som allerede bemærket bestod en meget væsentlig Del af Fagfor
eningens Virksomhed i at agitere for Tilgang fra de Fagfæller, som
endnu ikke havde fundet deres Plads i Organisationen. Sent kom Glar-
mestersvendene med, og meget langsomt gik det op for de fleste, at jo
flere af Fagets Lønarbejdere, der var med, des stærkere stod Fagfor
eningen i Forholdet overfor Fagets Arbejdsgivere.
Efter faa Aars energisk Agitationsvirksomhed følte Medlemmerne
dog Fagforeningen stærk nok til, at man kunde vedtage, at man ikke
vilde arbejde sammen med ikke-Medlemmer, ligesom man drøftede Be
timeligheden af at offentliggøre Navnene paa uorganiserede ved An
noncer i Social-Demokraten. Man enedes dog om at udsætte dette og
først forsøge at komme i Forbindelse med de uorganiserede Svende ved
at indbyde disse til at deltage i et offentligt Agitationsmøde, hvortil
Indkaldelse skete dels ved Annonce i Social-Demokraten, dels ved per
sonlig Skrivelse til Medlemmerne samt til alle ikke-Medlemmer, hvis
Adresse man kendte.
De uorganiserede var som oftest beskæftigede paa ganske enkelte
Værksteder og blev i høj Grad foretrukne paa disse, hvis Indehavere
saa deres Fordel ved at undgaa Fagforeningens Medlemmer og i mange
Tilfælde rent ud nægtede at beskæftige organiserede Svende.
Da Fagforeningens Medlemmer vedtog, at man ikke vilde arbejde
sammen med de uorganiserede, maatte en saadan Vedtagelse betyde,
at der etableredes Blokade overfor saadanne Mestre, som fortrinsvis
beskæftigede de uorganiserede. Et Par Virksomheder, nemlig H. P.
Lillelund, Peder Hvidtfeldtsstræde, og Olaf C. Madsen, Badstuestræde,
142