144 / 226
digheden af, at der blev oprettet en speciel Understøttelseskasse, som
baade skulde yde stedlig Understøttelse til fastboende Medlemmer og
Rejsehjælp, saavel til rejsende Kolleger som til Kolleger, der vilde for
lade Byen for at søge Arbejde i Provinsen eller i Udlandet. Johansen
har endvidere paastaaet, at denne Kasse maatte oprettes og Kontin
gent indbetales til den mindst eet Aar førend den kunde paabegynde
sin Udbetalingsvirksomhed, idet det var nødvendigt, at den havde
eet Aars Kontingentindtægt i Behold, førend den udbetalte Under
støttelse.
Oskar Johansen, som blev valgt til Foreningens Formand paa denne
Generalforsamling, fik ikke gennemført sit Forslag, men opnaaede, at
et Udvalg blev bemyndiget til at arbejde videre med Tanken. Efter
ca. i Aars Forløb aflagde Udvalget en Beretning om sin Virksomhed
og fremlagde et færdigt Udkast til Love for Understøttelseskassen.
Forslaget var forelagt i et Bestyrelsesmøde, og da det fik Bestyrelsens
Tilslutning, blev det straks bestemt at fremsætte Forslag om Oprettelse
af en Understøttelseskasse for en ekstraordinær Generalforsamling den
12. Ju li 1905.
Generalforsamlingen vedtog meget hurtigt, at Kassen skulde opret
tes, hvorimod der synes at have hersket stærkt delte Meninger om de
forskellige Betingelser for Understøttelsesret, som var indeholdte i det
forelagte Lovudkast. De samtidige Referater er temmelig uklare, men
det kan dog ses, at man er enedes om, at Kassen skulde yde Under
støttelse til arbejdsløse og syge Medlemmer i et Tidsrum af indtil 8
Uger om Aaret. Det blev endvidere fastsat, at Medlemmerne skulde
være fritaget for at betaale Kontingent i Understøttelsesperioden. Fag
foreningen skulde forstrække Understøttelseskassen med Startkapital,
og hertil blev straks bevilget 100 Kroner, som skulde tildeles Under
støttelseskassen som Laan, men ikke kræves tilbagebetalt.
En Form for Understøttelse, som man dengang har anset som meget
betydelig, var Rejsehjælpen. Man har været temmelig enige i, at et
større Beløb vilde animere til at søge bort fra Byen, og man har betrag
tet det som meget vigtigt at animere Rejselysten. Der foreligger her
et Forhold, som Nutidens Svende vil have noget svært ved at forstaa,
men i de Tider var det en uskrevet Regel, at alle Svende skulde have
været »paa Valsen« for at kunne tilkomme Betegnelsen som »rigtige
Svende«. Den Svend, som ikke havde været ude at rejse, var ikke en
rigtig Svend, men derimod en »Hjemmefødning«, som ikke kunde tale
141