og, efter at man havde maattet etablere en Strejke i et Omfang af 8
Uger, at man opnaaede nogle mindre Forbedringer i Overenskomsten
i 1897.
I Lockouten i 1899 var vort Fag ikke direkte medvirkende. Grun
den hertil var rimeligvis, at Glarmesterlauget ikke var tilsluttet Arbejds
giverforeningen, men det kunde ikke undgaas, at Lockouten fik en
meget betydelig Indflydelse paa Beskæftigelsen i Faget. Fagforeningen
deltog i Indbetalingerne til Understøttelse til de lockoutede Arbejdere,
men da det efterhaanden kom til at knibe med Midlerne til Under
støttelse af Foreningens egne ledige Medlemmer, fordi Antallet af Le
dige steg fra Uge til Uge, lod De samvirkende Fagforeninger vore Med
lemmer indgaa i lige Ret til Understøttelse med de lockoutede.
Dermed var Problemet løst foreløbigt, men da Understøttelsesspørgs-
maalet ret naturligt altid havde været et af Hovedproblemerne siden
Fagforeningen blev oprettet, maatte dette Spørgsmaal ogsaa blive staa-
ende i Forgrunden og afvente sin endelige Løsning.
Fagforeningen havde fortsat den samme Understøttelsesvirksomhed,
som havde været ført af Foreningen af 13. Juni 1882 og anvendte de
samme Retningslinier, som ogsaa havde været anvendt af denne For
ening, men i det lange Løb kunde det ikke tilfredsstille Medlemmerne,
som i de fleste Tilfælde fik tildelt en knapt tilmaalt Understøttelse,
som blev fastsat af Bestyrelsen efter Skøn i hvert enkelt Tilfælde.
Man var ved et saadant Skøn i alt for høj Grad nødt til at vise
Hensyn overfor Fagforeningens Pengemidler, som jo aldrig havde Mu
lighed for at blive særligt rigelige. Fagforeningens betydeligste Ind
tægter indkom kun igennem Medlemmernes Kontingenter, men da
disse kun udgjorde 20 Øre pr. Medlem pr. Uge, rummede denne Ind
tægt kun meget ringe Muligheder for Opsparing. Meget ofte ses det
endog, at Kassereren beklager sig over, at Medlemmerne glemmer at
betale Kontingent, medens de er beskæftigede, og alligevel forventer
en vis Understøttelse, naar de bliver ledige.
Krav om en bestemt fastsat Form for en berettiget Understøttelse
er ofte fremsat i disse første Aar af Foreningens Levetid, men et klart
formuleret og gennemtænkt Forslag om en Understøttelsesordning er
dog først fremsat af Oskar Johansen, nemlig paa en Generalforsamling
den 13. Februar 1904.
Der findes ganske vist ikke nogen detailleret Fremstilling af dette
Forslag, men af Referatet fremgaar, at Johansen har hævdet Nødven
1 4 0




