var saaledes blokeret for Tilgang af Fagforeningens Medlemmer i mere
end tre Aar. For det sidste Forhold blev Fagforeningens Formand, Chr.
Hansen, som var Formand i Tiden fra den 20. Januar 1902 til den
14. Februar 1903, senere idømt en større Bøde, som han maatte a f
sone paa Vestre Fængsel.
Den hensynsfulde Imødekommenhed, som vistes de uorganiserede
fra nogle af de mere betydende Mestre og som endog en Tid ledsage
des af en kraftig Støtte fra Glarmesterlauget, som opfordrede sine Med
lemmer til, saa vidt muligt, ikke at benytte Fagforeningens Medlem
mer, fik det helt naturlige Udslag, at de uorganiserede indtog en agres
siv Holdning overfor de organiserede. Det gik endog saa vidt, at de stif
tede deres egen Forening, nemlig Glarmestersvendenes Forening af
1905, en Foreteelse, som ganske vist aldrig var andet end et sygt Barn,
og som allerede døde i 1906, men dog i sin Levevis har formaaet at
lægge megen Beslag paa den Tid, som kunde have været betydeligt
bedre anvendt, saafremt dens Medlemmer i Tide havde fundet deres
rette Plads i den bestaaende Fagforening.
Laugets Bestyrelse med Oldermanden, August Duvier, i Spidsen,
har hurtigt forstaaet at benytte sig af den oprettede Splittelsesforening.
Fagforeningen raadførte sig med de samvirkende Fagforeninger
og søgte derefter Forbindelse med Foreningen af 1905, for at formaa
denne til at gaa samlet ind i Fagforeningen. Man var ganske vist ikke
interesseret i at faa alle dens Medlemmer, fordi en Del af dem var tid
ligere Medlemmer, som man havde maattet slette for Restancer, me
dens en anden Del var tidligere Skruebrækkere, dels fra Strejken i
1897, dels efter deres Beskæftigelse udenfor Faget, ved Beskæftigelse i
Virksomheder, der deltog i Lockouten i 1899.
Man ansaa dog Samling af alle Fagets Udøvere som mere vigtigt,
end at holde disse ude og foreslog derfor, at de, som ikke tidligere
havde været Medlemmer, kunde indtræde med fuld Berettigelse straks,
medens de, som var slettede, skulde betale et Indskud samt 10 Ugers
Kontingent til fuld Afvikling af deres Gæld, medens Skruebrækkerne
skulde betale en Bøde, hvis Størrelse skulde fastsættes af Bestyrelsen.
Sikker som Foreningen af 1905 var paa Laugets Bevaagenhed, blev
Svaret herpaa kun Haan. Man oplyste Fagforeningen om, at man nok
selv skulde bestemme Betingelserne og var endda i Stand til at oplyse,
at Lauget havde anerkendt Foreningen af 1905 som berettiget til at
forhandle om Løn- og Arbejdsforhold, medens Lauget havde lovet For
r43




