138 / 226
Rede i et andet Afsnit i dette Skrift. Oprettelse af faglige Organisa
tioner foregik i de enkelte Fag især i Tiden omkring 1871-1875 , og,
som det var Tilfældet i alle andre Fag, har der ogsaa i vort Fag været
en faglig Bevægelse i disse Aar. Det er da ogsaa lykkedes at faa opret
tet en Fagforening i 1875, men denne er atter ophævet efter kun 2 Aars
Virksomhed.
Der ses senere oprettet en Forening for Glarmestersvende den 13.
Juni 1882, men i Lighed med, hvad Tilfældet var i mange andre Fag,
har ogsaa denne Forening betragtet dét som sin og dens Medlemmers
særlige Formaal at vise Hjælpsomhed overfor Kolleger, som var daar-
ligere stillet end Svendene i Almindelighed. At dette Formaal har haft
sin Berettigelse, er hævet over al Tvivl. Den ugentlige Arbejdsindtægt
har næppe oversteget 5 til 6 Kroner for mindst 60 Timers Beskæftigelse,
saa enhver Lønarbejder har sikkert haft Grund til at betragte sig som
daarligt stillet. At de, som var stillet endnu daarligere, har tiltrængt
Hjælp, kan der saaledes ikke være Tvivl om.
Det som har kunnet ske ved Gennemførelse af dette Formaal er,
at de fattige har delt med dem, som var endnu fattigere.
løvrigt har Foreningen af 1882 især virket som selskabelig Forening.
Man har vel betragtet det som en betydende Nødvendighed og ment,
at Sammenholdet blev bedst styrket paa den Maade. Samtidig har
man dog erkendt en dybere Betydning i Virksomheden, nemlig Nød
vendigheden af Oprettelsen af en fast Understøttelsesvirksomhed, dog
især overfor de Kolleger, som til forskellige Tider som »rejsende
Svende« besøgte Byen og maaske arbejdede i en kort Periode for der
efter igen at fortsætte deres Rejse. Saadanne Kolleger havde hidtil
været hjulpet paa Rejsen med en fri Geschænk, som ydedes dem af
hver enkelt Kollega efter hans egen Evne, men senere overtoges af For
eningen, som derefter ydede Hjælpen med et fast Beløb.
Foreningens Understøttelsesvirksomhed har ogsaa efterhaanden an
taget en fastere Form, saaledes at ikke alene fremmede tilrejsende Kol
leger, men ogsaa Foreningens egne Medlemmer har været bevilgede
en fast Hjælp i arbejdsløse Perioder. En saadan fast Arbejdsløsheds
understøttelse er vedtaget i 1887 og har omfattet et Beløb paa 2 Kro
ner pr. Uge, som dog senere er forhøjet til 5 Kroner pr. Uge.
Derimod ses det ikke, at Foreningen har betragtet det som hørende
til Formaalet at indblande sig i Fagets almindelige Løn- og Arbejds
forhold. At der her laa et betydeligt Arbejdsfelt, er dog gaaet op for
135