Previous Page  139 / 226 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 139 / 226 Next Page
Page Background

enkelte Kolleger, og disse har forsøgt at faa lagt Foreningens Virksom­

hed om, uden at det dog kan paavises, at de har haft Held til at opnaa

noget særligt ved deres Opposition, men alene Fremsættelsen af K ra ­

vet om, at Foreningen skulde virke i en anden Retning, er et Bevis for,

at der paa det Tidspunkt har været en voksende Forstaaelse af den

faglige Organisations Betydning.

Der har sikkert manglet meget i, at alle Byens Glarmestersvende

har været Medlemmer i Foreningen af 1882, og det er muligt, at det

er denne Grund, der har bidraget til, at Foreningen har afholdt sig

fra en ydre Virksomhed og har indskrænket sin Virksomhed til den

indre Hjælpevirksomhed overfor sine egne Medlemmer. Man har set

Nødvendigheden i at faa Tilgang til Foreningen fra de udenfor staa-

ende Kolleger, og i 1890 er det da lykkedes at faa gennemført et For­

slag, som gik ud paa, at der foretoges en Agitation iblandt Glarmester-

svendene, som i et Opraab blev opfordrede til at indmelde sig i For­

eningen, »for at man kunde danne en Fagforening«. Om Opraabet har

givet Udslag i forøget Tilslutning, er uvist, men en Kendsgerning er

det, at Ønsket om Fagforeningens Dannelse først blev opfyldt den

4. Ju li 1893.

Der var maaske ikke noget mærkeligt i, at Glarmesterfaget kom

noget bagefter, da Organisationstrangen gav sig Udslag i Dannelse af

Fagforeninger i de fleste andre Fag. Beskæftigelsesforholdet i vort Fag

er endnu væsentligt forskellige i Forhold til de samme Forhold i de

fleste andre Fag og byder langt ringere Muligheder for organisations­

mæssig Aktivitet, maaske ogsaa betydeligt mindre Begrundelse for en

saadan Aktivitet, end Tilfældet er i andre Fag. Saaledes er Forhol­

det endnu, men var det sikkert i meget højere Grad forhen.

Ser man blot hen til, at det forholdsvis ringe Antal Lønarbejdere

i Faget er beskæftigede i omtrent lige saa mange Virksomheder, har

man her straks en antagelig Begrundelse for, at organisationsmæssig

Virksomhed er vanskeligere i vort Fag end i de fleste andre, og en ri­

melig Forklaring paa, at Fagets Lønarbejdere ganske mangler Forud­

sætninger for at indtage Plads i Forgrunden, naar Talen er om at for­

berede noget Nyt. Den stærkt spredte Beskæftigelse i Fagets mange

Enkeltvirksomheder medfører et personligt præget Forhold imellem

den enkelte Arbejder og hans Arbejdsgiver, medens et saadant Forhold

er utænkeligt i Virksomheder, der beskæftiger mange Arbejdere, og

hvor Modsætningerne derfor oftest bliver mere udprægede. Der er

1 36