enkelte Kolleger, og disse har forsøgt at faa lagt Foreningens Virksom
hed om, uden at det dog kan paavises, at de har haft Held til at opnaa
noget særligt ved deres Opposition, men alene Fremsættelsen af K ra
vet om, at Foreningen skulde virke i en anden Retning, er et Bevis for,
at der paa det Tidspunkt har været en voksende Forstaaelse af den
faglige Organisations Betydning.
Der har sikkert manglet meget i, at alle Byens Glarmestersvende
har været Medlemmer i Foreningen af 1882, og det er muligt, at det
er denne Grund, der har bidraget til, at Foreningen har afholdt sig
fra en ydre Virksomhed og har indskrænket sin Virksomhed til den
indre Hjælpevirksomhed overfor sine egne Medlemmer. Man har set
Nødvendigheden i at faa Tilgang til Foreningen fra de udenfor staa-
ende Kolleger, og i 1890 er det da lykkedes at faa gennemført et For
slag, som gik ud paa, at der foretoges en Agitation iblandt Glarmester-
svendene, som i et Opraab blev opfordrede til at indmelde sig i For
eningen, »for at man kunde danne en Fagforening«. Om Opraabet har
givet Udslag i forøget Tilslutning, er uvist, men en Kendsgerning er
det, at Ønsket om Fagforeningens Dannelse først blev opfyldt den
4. Ju li 1893.
Der var maaske ikke noget mærkeligt i, at Glarmesterfaget kom
noget bagefter, da Organisationstrangen gav sig Udslag i Dannelse af
Fagforeninger i de fleste andre Fag. Beskæftigelsesforholdet i vort Fag
er endnu væsentligt forskellige i Forhold til de samme Forhold i de
fleste andre Fag og byder langt ringere Muligheder for organisations
mæssig Aktivitet, maaske ogsaa betydeligt mindre Begrundelse for en
saadan Aktivitet, end Tilfældet er i andre Fag. Saaledes er Forhol
det endnu, men var det sikkert i meget højere Grad forhen.
Ser man blot hen til, at det forholdsvis ringe Antal Lønarbejdere
i Faget er beskæftigede i omtrent lige saa mange Virksomheder, har
man her straks en antagelig Begrundelse for, at organisationsmæssig
Virksomhed er vanskeligere i vort Fag end i de fleste andre, og en ri
melig Forklaring paa, at Fagets Lønarbejdere ganske mangler Forud
sætninger for at indtage Plads i Forgrunden, naar Talen er om at for
berede noget Nyt. Den stærkt spredte Beskæftigelse i Fagets mange
Enkeltvirksomheder medfører et personligt præget Forhold imellem
den enkelte Arbejder og hans Arbejdsgiver, medens et saadant Forhold
er utænkeligt i Virksomheder, der beskæftiger mange Arbejdere, og
hvor Modsætningerne derfor oftest bliver mere udprægede. Der er
1 36




