201 / 413
Navnedage.
191
Sort og bruge Himmel over Liget, ligesom at lade Karosser og Heste
overtrække. Kun de Tjenestefolk, som bar Liberi og betjente Hus
bonden udenfor Huset, maatte klædes i sort, og ingenlunde andre,
bverken Mands eller Kvindes Personer.
I »Jakob von Tbybo« (1 ,3 ) sendes Per afsted til en Poet, der
kunde skrive et Vers i Anledning af Lucilias Havnedag, og i »Den
Vægelsindede« (2, 2) fortæller Apicius, at han næste Dag skulde til et
Gilde, »tbi jeg bar bundet en af mine gode Venner, som skal løse sig
imorgen; det bedste, som er ved Almanakkerne, er disse Havnedage«.
Da de fleste Personnavne oprindelig er Havne paa Helgener,
hvis Festdage det i den katholske Tid var nødvendigt at kjende ogv
som derfor opførtes i Kalenderne, hvilket er bevaret i vore Almanak
ker, vil man altsaa kunne finde de fleste Menneskers Fornavne optegnede
ved bestemte Dage. Haar man under Katbolicismen bar en Helgens
Havn, var det Tanken, at denne var den opkaldte Persons Skytspatron,
og derfor blev dennes Dag mere hellig end Fødselsdagen, paa hvilken
man i tidligere Tid ikke lagde stor Vægt. Det undrede mig ofte i
min Barndom, naar Bønderdrenge ikke kjendte deres Fødselsdag, og
paa den Tid, vi her omtaler, var det næppe andet end kongelige P er
soners »Geburtsdage«, man højtideligholdt.
Det har indtil den 'nyeste Tid været Skik paa Landet at binde
Folk paa deres Havnedage eller paa en af de 4 Tamperdage, idet
man sendte dem et Brev paa Vers med en uløselig Knude, efter hvis
Modtagelse man var bunden og kun kunde løse sig ved et Gilde.
Saadanne Bindebreve, der ofte var prydede med Malerier i Randen
og som kunde kjøbes hos Billedkræmmere, kunde man mange Steder
se paa Væggene i Glas og Ramme, og Karle og Piger gjemte sæd
vanlig saadanne Breve fra kjære Venner i deres Kiste. Christian IV .’s
smaa Sønner sendte engang deres Hovmesterinde F ru Karen Sehested
følgende Bindebrev, forsynet mod en »Guld-Vall-Knude«:
Kiere Karen
V i hafaer erfaren,
Hvis Dag i Dag det er,
Derfore vi binder
Eder og vinder.
En Løsning den maae være
Med noget smukt
Sukker eller Frugt
Kosteligt vi intet begiere.84)