KøbenhavnPaaHolbergsTid

I V .

Aarets Festdage.

Musik.

Dans.

Maskerade.

Spil.

Beværtninger.

Skuespil.

Landlige Forlystelser.

-O. arets forskjellige Fester højtideligholdtes vel tildels endnu, men

hos den højere Borgerstand var de gamle Skikke ved at gaa ud. I

sine sidste Aar skriver Holberg1): »Man veed fast ikke mere at gjøre

Forskjel imellem gode og onde Dage, en Juleaften, en Mortensaften,

mod hvis Ankomst man nogle Uger tilforn glædede sig, skilles nu

ikke fra en Langfredag Aften. Julekager, Helligtrekongerslys, Paaskeæg,

Fastelavnsbrød, som ikke alene Børn, men endogsaa gamle brave Folk

celebrerede Aarets Tider med, ere nu saa rent forsvundne, at det

blotte Navn fast ikke er tilbage«. Dette maa dog vel tages med For

behold; den gamle Holberg, der levede sit stille indesluttede Liv,

havde da næppe mere Lejlighed til at se ud over Tilstandene i sin

egen snevre Kreds. Det er dog ikke for intet, at Komedien »Julestuen«

er henlagt til Æbeltoft, thi i Kjøbenhavn holdt Folk da ikke længer

de gammeldags Julestuer, hvad der fremgaaer af Stykket selv, hvor

Jeronimus siger (Sc. 11): »Se, om nogen fornemme Folk holde Ju le

stuer. Julestuer ere og ganske aflagte i Kjøbenhavn«. Som Holberg

selv beretter, kunde Julelegene i gamle Dage »anses som kristelige

Saturnalia, efterdi det var den eneste Tid om Aaret, paa hvilken F ri

hed gaves til familiær. Omgang imellem Mands- og Kvindepersoner«.

Men selv om Julestuer ikke holdtes i deres gamle Skik, var Jer

følgelig Familiefester med Lege og det er derfor Apicius i »Den Væ

gelsindede« (2,3 ) kan sige: »Gud bevare os, hvor pæne disse Jomfruer