KøbenhavnPaaHolbergsTid

1 9 6

Fastelavn.

i det ene Kjoleærmes Opslag, som paa den Tid vare store men luk

kede, fandt jeg vel 1/2 Pund størknet Smør og Sauce«.

Nyaarsgratulation var i fuld Blomstring og Holberg skriver om

d en5): »Den bestaar i Uddeling af Gaver, hvilke fordres fast som en

vitterlig Gjæld. Jeg ønskede gjerne at vide, naar den sælsomme Skik

først udi disse Lande er indført; jeg kalder den sælsom, siden dermed

gaas saa vidt, at den ringeste Kundskab (Bekjendtskab), som en gemen

Mand har erhvervet sig hos en af højere Stand, ligesom autoriserer ham

til at fordre saadan Tribut, uden at nogen Regres gives derfor til

andre«. Holberg foreslaar derfor, at en fornemme Borger, der skulde

give Nyaarsgave til en Haandværksmand, igjen kunde søge denne

hos en Rangsperson, og en Rangsperson af sidste Klasse igjen hos

højere stillede, og saaledes fremdeles, at Pengene kunde cirkulere og

Gaverne ikke blev til Byrde for visse Personer.

Det var dog ikke alene dem, der attraaede Nyaarsgaver, som.

gjorde Lykønskninger. I »Niels Klim« berettes i Toniani Rejsebeskri

velse: »Nyaarsdag faar de Evropæer en Sygdom, som de Underjords

Folk veed intet af. Accidenserne ved denne Sygdom er stor Uro i

Sindet, thi samme Dag kan ingen blive længe paa et Sted, de løbe,

ligesom de ere galne, fra et Hus til et andet og veed ikke selv

hvorfor. Denne Sygdom varer hele 14 Dage hos Nogle, tilsidst blive

de træ tte og udmattede af den idelige Løben, kommer til sig selv og

faar deres forrige Helbred igjen«.

I Fastelavnstiden slog man Gjækken løs. Fra Christian V.s Tid

er det bekjendt, at den kgl. Familie og hele Hoffet iførte sig Amager

dragt pg kjørte ud paa Amager, hvor de dansede efter Lyden af

Sækkepiber og skurrende Violiner og spiste med Træskeer af Ler- og

og Træ tallerkener.6) Udklædning hørte med til Fastelavnsskik, navn

lig i Skikkelse af Nar eller Harlekvin med Narrebrixen, af hvilken vi

endnu har en Efterligning i Børnenes Fastelavnsris. Men man slog

ikke saa lempelig med Brixen som nu med Riset. Tre Hørkræmmer-

drenge, der tjente i Boderne under Børsen, var i den Anledning nær

komne galt afsted, men et kgl. Reskript af 28. Jun i 1726 til Politi

mesteren tilsiger dem Tilgivelse, »som efter en paaberaabt ældgammel

Sædvane med en stor Brix Fastelavns Uge have brixet en anden is

landsk Kjøbmands Dreng, saa at han en Tid lang maatte holde ved

Sengen«, dog skulde Politimesteren »se hen til, at saadan Uskik her

efter vorder hæmmet og afskaffet, paa det at deslige Drenge ikke of