212 / 413
202
Musik.
nu ucli nogle Aar og fornemlig siden Pestens Tid offentligen og lige
som de derfor kunde have Eders kgl. Majestæts Haand og Segl, ikke
aleneste har søgt og antaget ovenbemeldte mig tilkommende Forret
ninger, men endogsaa udi visse sammenrottede Partier ukaldede har
indvæltet sig paa mine Folk, hvor de allerede var antagne, taget In
strumenterne fra dem, sat dem udenfor Døren og saa derpaa med
Trusler og Løfter formaaet Brudgommen eller Værten til dem udi
mine Folks Sted at antage, med Forsikring, at de vilde staa dem for
al den Straf, de derfor skulde komme til at lide«, idet de forklarede,
at hans Ret kun strakte sig til de Steder, hvor Bruden var af borger
lig Stand og Brylluppet stod i et borgerligt Hus. Saaledes »naar en
Brud, ♦dskjønt af borgerlig Stand, ikke saa lige kan holde sit Bryl
lup i en Borg«jl*Hus formedelst en og anden Adrsag, at de enten
kan leje Værelser hos andre til Brylluppets Holdelse eller og kan have
Venner af anden Stand, som, imedens Brylluppet staar, kan laane
Brudefolkene Hus, eller og naar Brudgommen er aleneste en Borger
og Bruden ej af Borgerstand, men Brylluppet dog holdes i en Borgers
Hus, jeg da ikke kan tilholde mig saadanne Bryllupper, endskjønt
jeg dertil kunde være kaldet«. Han maatte i det mindste holde 6
dygtige Svende »med /ri Kost og Kammer og endel af Betalingen for
at kunne betjene Kirkerne, celebrere Kongens Fødselsdage og Bacca-
laurei og Magistergradens Inauguration paa Akademiet«. Politimeste
ren havde hjulpet ham med Politibetjente, og Fuskerne fjernede sig
og holdt sig borte, saalænge disse var tilstede, men aldrig saa snart
var de gaaet, førend de igjen med Trusel og Skjældsord anmassede
sig Forretningen, og stævnedes de for Politiretten, vilde de ikke møde
eller henskød*sig til andre Retter. »Jeg vil ikke tale om, at disse
Fuskere ofte har overfaldet mine Folk paa Gaden med Hug og Slag,
ja undsagt mig selv paa Livet og kommet til mig i m it Hus for at
udfordre mig for Haanden, méd mange flere Insolenser, som vilde
blive for vidtløftig at mælde«. Han søgte derfor om at faa Eneret
til, naar en af Brudeparret tilhørte Borgerstanden, at maatte betjene
dem med Musik i Stadens Kirker eller i Hjemmet, naar de blev ko
pulerede der af en af Stadens Præster 16).
16. Januar 1728 fik Stadsmusikanten Andreas Berg nogle meget
fordelagtige Privilegier, ifølge hvilke de, der vilde have Musik til
Bryllupper, kunde akkordere med ham om hans Betaling, men hvis
de ikke benyttede hans Tjeneste, skulde de alligevel give ham noget