214 / 413
2 0 4
Danse.
Af Danse kjendte den gamle Slægt Menuet, som Magdelone dan
ser i »Jean de France« (1. 6), og Folie d’Espagne; i »Maskeraden« (1, 3)
siger Magdelone: »Jeg har kunnet danse alle Danse i min Ungdom
indtil Folie d’Espagne«, hvorpaa hun synger og danser den. Den
dansedes af én Person og maatte udføres med stor Gravitet. I Epist
lerne siger Holberg mange Aar efter: »Hu lader man sig nøje med
en simpel Menuet, da man tilforn betjente sig af adskillige Danse,
som Passepied, la Bourré, item adskillige andre og endeligen endte
med Folie d’Espagne, hvilken sidste Dans bestod udi adskillige Va
riationer, saa at der fast behøvedes lige saa lang Tid til at doktorere
(tage Doktorgrad) udi den Videnskab som enten udi Filosofi eller
Medicin, tbi naar en kom ud af Danseskolen, førend han havde ab
solveret sin Folie d’Espagne, blev han anset som en Desertør«. E t
andet Sted fortæller han, at en Kigadon eller Folie d’Espagne og en
engelsk Dans sker med lige Fornøjelse, naar Musiken er lige god,
»ja at den sidste sker med større Lyst, ses deraf, at de første ere
komne af Brug og man nu om Stunder finder alene Smag udi Me
nuetter og engelske og polske Danse, efterdi disse ske med mere
Magelighed, da hine derimod ere ligesom at danse paa Stylter« l7).
Da Henrik i »Maskeraden« (2, 1) gaar i Søvne, raaber han:
»Nok en Kop Ivaffe. Nu ingen Menuet mere, lad os faa en engelsk
Dans, spil op Kotillonen. Ej Lapperi, ikke den Kotillon, den ny er
det, som jeg mener«. Han raaber dette hen i Vejret, men mener
selvfølgelig vel ikke, at engelsk Dans og Kotillon er det samme, den
sidste er selvfølgelig en fransk Dans. Dog siger Henrik i »Uden
Hoved og Hale« (2, 5): »Vi har øvet os i den ny engelske Dans, som
kaldes Postillon eller Castillon«, men det er vel med Vilje, Holberg
her lader den mindre kyndige Tjener gjøre denne Forvexling, thi selv
synes han at have godt Bekjendtskab til Dansekunsten. Samme Sted
taler Henrik om, hvorledes han istedenfor at sidde i Vognen og vente
paa sin Herre, der er paa Maskerade, tager en Maske paa og danser
Engelskdans med Herren, der ikke kjender ham. Han fortæller og-
saa, hvorledes han somme Tider faar Kusken med, der til Nød kan
danse en Polskdans, og hvor net en Korsedans David Skolemesters
Goldamme kan danse.
Korsedans omtales ogsaa i »Jean de France« (2, 4), hvor Arv
kalder den Menuet, som Jean og hans Moder opførte, med dette
Navn. Den kjendes endnu i Norge, thi i Aasens norske Ordbog for