Previous Page  220 / 413 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 220 / 413 Next Page
Page Background

210

Lotteri.

tydeligt, at Beværtning er dreven i Forening med Haven, der

undertiden opføres som særlig Ejendom.

1743 boede her en Yin­

tapper. Af de gamle Planer ses det, at Grunden var 126 Alen dyb,

og at Haven, der laa bag ved Gaarden med en snever Indgang fra

Borgergade, var 72 Alen lang. Det er nu Hr. 77 i Store Kongensgade.

Navnet bevaredes længe, thi Rahbek (født 1760) hørte i sin Barndom

Tjenestepigerne synge en Yise, hvori bl. a. stod: 2e)

Om nogen mig spørger,

hvorfore jeg sørger,

da vil jeg ham svare,

min Kjærest er død.

Jeg lod ham begrave

i Mester Daniels Have,

og der skal han ligge

til Sommer igjen.

Der var flere Keglebaner. 27. Maj 1726 afsagdes der ved Politi­

retten Dom over nogle, der under Aftensang havde spillet Kegler i

Martin Zuslags Have, der af Skattemandtallene ses at have været en

Del af daværende Nr. 145 i Store Kongensgade, men da denne Grund

var saa stor, at den gik lige fra Gothersgade til nuværende Nr. 39,

kan vi ikke paavise den bestemt.

Paa Blegdamsvejen nævnes forøvrigt 1724 en Mr. (Monsieur)

Daniel Pedri, der havde et Katuntrykkeri. Paa Thehuse spilledes

ogsaa Billard, der oftere nævnes; saaledes maatte en Theskjænker

Oluf Nielsen ved Stranden 1710 give Bøde, fordi der hos ham var

spillet i Kirketiden. En Billardholder hed Billardmester.

I næsten ethvert Hus var et Brætspil med Brikker og Tærnin-

ger, undertiden et Pukkebræt. Man kjendte ogsaa Lotterier, men ikke

saadanne, der blev trukne til bestemte Tider. I »Kilderejsen« (3. 7)

tales om Lotteriernes daarlige Fremgang. Man benyttede sig nemlig

af Spillesygen paa enhver Maade til Fremme af et eller andet offent­

ligt Anliggende. Saaledes oprettedes et 1720 til Indløsning af Penge­

sedlerne, og Embedsmændene fik Befaling om efter deres Stilling

at tage et vist Tal Lodder; 1721 spilledes til Fordel for de Yandlidte

i Mærskegnene, og saaledes var der næsten hvert Aar et eller andet

offentligt Lykkespil. Skomagerlavet fik 1725 Tilladelse til at indløse

sin Gjæld paa denne Maade, med et Spil paa 12000 Lodder, men

det gik saa daarligt, at det 1728 blev indskrænket til 6000 Lodder27).

De første kgl. Lotterier havde, som omtalt, daarlig Fremgang,