225 / 413
Vinhuse.
215
første. Den sidste ejede den Schoustrupske Gaard paa Amagertorv,
var en Søstersøn af den ældre Abraham Lehnog gift med en Søster
til en senere Ejer
af Gaarden, Syling, med hvem han vist var i
Kompagni33).
Johan Sohi havde 1727 forpagtet Raadhusets Vinkjælder.
Jørgen Sohi, Broder til Johan, har formodenlig som Følge af
Slægtskabet til Abraham Lehn arvet dennes Yinhus Dyrkjøb, Klæde
boderne Nr. 36. Han var Kommerceraad og søgte efter Etatsraad
Weyses Død dennes Stilling ved en Ansøgningpaa Vers:
»Stormægtigste Monark, nu er din Weyse døcl,
Giv mig hans Post igjen, saa hjælpes jeg til Brød.«
Han fik den tilbage med følgende Paategning:
»Velvise Monsieur Soel, vor Konge la’r jer sige:
Bliv I kun ved jer Vin, han søger Weyses Lige«,
og
dette Yelvise skal i Eraktur være skrevet saaledes, at det ogsaa
kunde læses Næsvise34).
Om Sohis navnkundige Dyrkjøb haves et Digt betitlet:
»De
glædelige Dyrkjøbs Hukommelse, der det Aar 1699, saanær ved
Seculi Ende, nedfaldt i sit annum climactericum og deri expirerede.«
Man ser deraf, at det var blevet nedrevet og aldrig skulde opføres
igjen og at Grunden blev udlagt til Kirkegaard. Meningen maa vel
være, at netop den Grund, hvorpaa Huset laa, blev udlagt til Plads
eller Gade, thi Ejendommen bestaar endnu og der boede Vinhandlere
efter den Tid, altsaa i det Hus, der strax efter blev opført. Af Digtet
faar vi en ret livlig Skildring af et saadant Yinhus; her stod bl. a.35):
»O dyre Dyrkjøb, du mig rinder nu i Tanke
jeg har saa mange set paa dine Døre banke,
nu ved opgangne Sol, naar Hanegal er hørt,
nu i det stille Mørk, naar ingen sig har rørt.
Dørtærskel, Hængsel, Laas, Gulv, Bænke, Klokkestrenge,
Glas, Bord, det Pottemaal, de kjældervante Drenge
var jo ved Nat og Dag i fulde Spring og Færd,
for hver en Gjæst der kom, var han end læg, end lærd.
Det gik saa ærlig til, at hvad man vilde pege,
og raabe hastig paa, Kort, Skak- og Brætspilleg,
Forkjering, Lanter, Dam, Labet og Suderspil (?),
saa fandtes altid de, som satte noget til.
Om Frankrig, Spanien, om Danzig, Island, Norge,
der ofte handlet blev, at kjøbe eller borge,
at fragte, losse Skib, man derpaa jevnlig fik
en Salut paa hver Part, som endtes tidt i Hik.