![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0221.jpg)
Kokke.
211
men man forstod sig den Gang ogsaa paa »Reklame«, hvorfor der
den ene Gang efter den anden indrykkedes følgende i Aviserne 1721:
»Saasom Indtegningen udi det kgl. kjøbenhavnske Lotteri mær-
keligen avancerer Dag for Dag saavel her i Staden som overalt i begge
Rigerne og man med forderligste formoder at være i Stand til at
bestemme en Tid til Trækningen, saa vilde de Lysthavende behage
fremdeles betimeligen at indfinde sig, paa det at ikke nogen, som
kunde have Lyst til at indsætte i bemeldte Lotteri, skulde siden
komme for silde.«
Der blev nemlig i dette Aar oprettet et nyt paa 10,000 Lodder,
delt i forskjellige Klasser, med baade store og smaa Lodder. Derfor
siger Værten i »Den pantsatte Bondedreng“ (2, 3): »Et Værtshus
er ligesom et Lotteri; der falder en Hob N itter og slette Gevinster,
men denne Paltsgreve er som et af de store Lodder udi den femte
Klasse, der maa bøde paa det andet.« Disse kgl. Pengelotterier gjen-
toges flere Aar, ofte 2 Gange om Aaret, og der blev trukket 2 Dage
hver Maaned, ved femte Trækning spilledes der derimod en 14 Dages
Tid, og der faldt Lodder paa 4000 og 6000 Rdl; de mindste var 2 x/2
Rdl. 1725 bortspilledes en Hovedgaard paa Laaland med 295 Tdr.
Hartkorn Bøndergods, der blev vundet af en Officer.
Da det var blevet Mode, at enhver, der vilde være Kavaller,
maatte gjøre en Udenlandsrejse, især til Paris, førte dette med sig,
at Smagen ogsaa for franske Retter og forfinet Levemaade bragtes
hjem. Det gik ikke vore unge Herrer som Ungdommen i Holland;
»Myn Heer Kalfs Søn udi Zaardam«, fortæller Jeronimus i »Jean de
France« (1,1) rejste udenlands for nogle Aar siden, førte sig op som
en Prins, trakterede Ministrene ved alle Hoffer, men saasnart han
kom tilbage igjen, solgte han Hest, Vogne, Kusk, Lakajer og sin hele
Stads og tog sin gamle Zaardamske Bondekjole paa igjen«. En Mængde
franske Kokke havde nedsat sig i Byen, sandsynligvis for en Del
hidlokkede af den reformerte Menighed, som de vel tilhørte; denne
tilførte Byen en Mængde driftige Borgere, saaledes var 1715 de 4
Vinhandlere Gert Ackerman, Herman Fabritius, Peter Abestee og
Alexander Ross reformerte, om hvem det hedder, at de havde tjent
sig frem i Lavet som Drenge og Svende, medens en femte Vinhandler
14*