KøbenhavnPaaHolbergsTid

Maskerader.

205

klares den som en Dans, hvor flere Personer løber krydsvis om hin

anden. Det er vel den, der her i Landet ved 1780 hed Krydstur;

da dansede Ungdommen Menuet, Sextur, Firetur, Krydstur, lang

Skotsk, Molinasko, Ril, Kyssetur og Kehraus 18). I »Maskeraden (2, 4)

nævnes Hanedansen, der omtales som en langvarig Dans og antages

for at være den samme som Tolvtur 19).

Polskdans havde tidligere været paa Mode; det er optegnet, at

1647 dansede en Biskop i Fyen denne Dans ved sine Sønners Bryl

lup. Ku var den gaaet tilbage i Anseelse. Det var den, som Folk

af Bondestand, saasom »Den pantsatte Bondedreng« (3, 5), »Jeppe

paa Bjerget (3,3) og Kusken i »Uden Hoved og Hale« (2,5) kjendte,

men finere Folk dansede den ogsaa som Leander i Abracadabra (1, 6),

der raaber: »Spiller op en lystig Polskdans derinde, I Herrer Musi

kanter, vi maa lade Fiolen sørge«. Den var ej heller ganske gaaet

ud af Mode blandt finere Folk, da Holberg skrev sine Epistler, som

vi ovenfor har nævnt, men som Bondedans holdt den sig i Jylland

til Midten af dette Aarhundrede, hvor de Gamle altid skulde have en

Polsk, naar de skulde være med.

I Epistel 72 (udkom 1748) skrev Holberg: »For 20 Aar siden

dansede den hele Stad. saa at man maatte forskrive Musikanter, hvor-

paa Landet udi saadan Tilstand havde stor Mangel, strax igjen blev

den hele Stad musikalsk, men ingen vilde danse. Man haver en Tid

set Indbyggerne lystige som Kalve, en anden Tid ærbare og alvorlige

som gamle Katte«.

Maskerader havde allerede været brugte ved Hoffet i Christian

IV .’s Tid og var vedblevne at være en Hofforlystelse i de følgende

Kongers Tid, de tiltog i Hyppighed i det 17. Aarhundredes Slutning

og især i det 18.’s Begyndelse. De er vistnok ogsaa efterlignede af

Borgerfolk, thi i »Maskeraden« (2, 2) siger Leonard, at han selv har

opfordret sin Datter til at gaa derhen, thi »jeg er aldrig for at nægte

unge Mennesker uskyldig Lystighed, som jeg selv i min Ungdom

har øvet«.

Offentlige Maskerader har man dog ikke kjendt, førend Etienne

Capion, samtidig med Privilegiet paa at holde Theater, 12. Maj 1721

fik Tilladelse til »at holde ugenlige Assembleer for de af vore Hof-

og andre Cavalierer, samt flere, af hvad Stand de og ere, som det

kunde forlange og did vilde komme, dog at alting derved paa tilbør

lig og sømmelig Maade tilgaar«. I det ny Theater i Lille Grønnegade