KøbenhavnPaaHolbergsTid

Pedanter.

321

med Livet. En saadan forøvrigt ret sympathetisk skildret Person er

Magister Petronius i »Den Vægelsindede«, der er en vel studeret,

ogsaa beleven og selskabelig Mand. En anden er Dr. Cosmologoreus,

»Philosophus udi egen Indbildning«, der egenlig hed Cosmus Holger-

sen, der tror at have forsaget Verdens Daarligheder, har trukket sig

tilbage i Selvbetragtning, men dog viser sig som et andet Menneske

med samme Skrøbeligheder og Lidenskaber, idet han ikke har prøvet

sig selv, men tror alene ved sit filosofiske System at kunne overvinde

sit Sind. Den tredje Lærde af moden Alder, som Holberg skildrer,

er Magister Stygotius i »Jakob von Thybo«. Han karakteriseres

saaledes af C. W. Sm ith58):

»Magister Stygotius er en Mand i en moden Alder, der har

studeret ved forskjellige udenlandske Universiteter og, da han har

privat Formue, saa han ikke behøver Embedsansættelse, har afK jæ r-

lighed til det akademiske Liv valgt at leve ganske for Videnska

berne. Om disses Eormaal har han ganske den samme Ide som Mon-

tanus, kun at den naturligvis hos ham maa være mere forstenet og

uforanderlig. Han klager over Videnskabernes Forfald og frygter for

et Barbari, fordi der ikke mere disputeres ved Universitetet med den

Iver som i tidligere Dage. Selv stræber han at forebygge Lærdoms

Undergang ved at skrive vidtløftige Disputatser om Spørgsmaal af

ingen Vigtighed for Videnskaben. Han underholder et Dameselskab

med en Jeremiade over den lærde Hepubliks Tilstand udført for en. stor

Del i latinske og græske Ordsprog og Talemaader, hvori han ogsaa

indklæder sin Eriertale, thi hans Levemaade strækker sig ikke saa

vidt, at han forstaar at indrette sin Tale efter vedkommendes Fatte

evne. Han fører et opskruet, affekteret og pedantisk Sprog, som

paa den Tid ofte forekommer hos aandløse Lærde i deres Skrifter

og sandsynligvis ogsaa er forekommet i deres Samtaler. Da han

bliver afbrudt ved sin Rival Krigsmandens Ankomst, der ikke respek

terer lærde Folk og lader ham vide, at han med en halv Sekund

kan sætte en Karl som Magisteren til Væggen, svarer Stygotius, at

han vil paatage sig med en halv Syllogismus at slaa en hel Armé al

Marken. Den netop ved sin Urimelighed saa overgivne komiske P a

rallel, her drages mellem Universitetets lærde Hanekampe og Kriger

standens Dueller og Slagsmaal, skal imidlertid ikke antyde, at det

akademiske Korps kun duede til at bruge Munden og var fremmed for

al Stridbarhed af en mere haandgribelig Natur. Stygotius har endnu