KøbenhavnPaaHolbergsTid

Stormen paa Eegensen.

323

hvilke at udfri af deres Hænder nogle af Studenterne herinde maatte

gaa ud og med Gevalt drive dem bort. Vi havde vel derefter for

ventet Rolighed, men forgjæves, th i ovenmeldte Kyp og Klouman,

deres fornemste Anførere, have atter igjen overfaldet nogle Studenter,

som ginge til Kommunitetet, og med deres dragne Kaarder hugget

efter dem ind i Studigaardens Port, hvilket begge Præster til vor

Frue Kirke, Hr. Mag. Kølichen og Kaasbøl, kan testere, desforuden

have vi fornummet, at de endnu lurer paa os, at de hemmelig om

Aftenen kan oppasse nogen af os ene og gjøre os Skade, thi nogle af

dem have udi deres Spisekvarter ladet sig forlyde med disse Ord, at

de skulde ikke holde op, førend de fik nedlagt 10 Studenter, hvilket

Værten i Huset tilligemed sin Hustru og Tjenestepige have hørt og

med Ed, naar det af dem udfordres, kan testere«.

Til Stadfæstelse af deres Klage vedlagde Regensianerne følgende

Vidnesbyrd fra Gadens Beboere:

Saasom Studenterne udi Kollegio Regio har været af mig under

tegnede begjærende min Attest, om hvis mig er vitterligt om Land

kadetternes Forhold her i Gaden, da kan jeg dem den med al Bil

lighed ikke nægte, men vidner saaledes, at d. 10. Febr. næst afvigte

om Aftenen Kl. halv 7 hørtes et Bulder og Anskrig her udi Gaden,

som jeg tilligemed en anden Mand, der var hos mig, løb strax ud i

Gadedøren for at se, hvad der var paa Færde, og som vi kom ud,

da var det Landkadetterne, der havde omspændt min Nabos Hus, og

en stor Del af dem med blotte Kaarder i Haanden gik Dør fra Dør

for at ransage efter Studenterne. Da der nu ingen i Husene fandtes

eller nogen anden Modstand, gav Mons. Kyp og en stor Del andre,

som navngav sig selv, med dragne Kaarder og grove Skjældsord sig til

at hugge udi Regensporten, indslog saa en Del Vinduer ud paa lor-

omtalte Regens og Eilersens Kollegium, raabte og skreg forfærdelig

og sagde, at de Hundsvotter, Kanailler og Kujoner skulde komme

ud for at forsvare dem, paagreb, naar nogen paa Gaden ankom, som

intet vidste af dem at sige, og ganske forhaanede dem. Da der var

nu ingen, der gjorde dem nogen Modstand, maatte de endelig forlade

Gaden og ginge bort. At jeg dette, saavelsom mange Gange tilforn,

har hørt og set, kan med Ed bekræfte, naar og hvor forlanges,

testerer

Hafn. d. 18. Februarii Anno 1719.

Bone Svane.

* .