337 / 413
328
Sekterere.
Aar gaa til Ende, skal Kjøbenliavn blive til en Stenhob. Mærker vel,
hvad jeg siger og jeg vil sige det anden Gang, at det maa mærkes
desto vissere, nemlig: førend 10 Aar gaar til Ende, skal Kjøbenliavn
blive en Stenhob. Denne Spaadom lagde mange paa H jærte, andre
udlo den og i Aaret 1728 var der ikkun 2 Aar af Terminen tilovers,
da talte mange derom. I det samme blev Spaadommen opfyldt, og
Dr. Diirkop selv syntes saa lidet som andre at have ventet Opfyldel
sen den Gang, thi hans Skræk blev saa stor, at den drog hans lang
varige Helsot efter sig« 64).
Det er foran omtalt, hvorledes Præsterne paa Prædikestolen
angreb den overdaadige Klædedragt. Der kom ogsaa fremmede Bods
prædikanter. Det kunde have været interessant at vide, hvad den
S. 224 omtalte »Pilegrim« førte i sit Skjold, men om ham findes
intet; derimod fortælles følgende om en anden, der var her i Aarene
mellem 1720 og 1728:
»Nogle Aar før sal. og høj lovlig Kong Frederik IY.’s Død ankom
fra Tydskland et Menneske, som gav sig ud for at have Guds levende
Ord og at være sendt som en Profet til at aabenbare Kongen, at
Guds Vilje var, man skulde her til Lands afskaffe den overdaadige
Klædedragt. Den salig Herre fandt Behag i at lade den velmenende
Mand komme for sig et Par Gange og hørte ham med Taalmodig-
hed, men det var alt, efterdi han selv bedre af Eorfaring vidste, hvad
Vanskelighed der var ved at give gode Love. Im idlertid, da dette
formente Guds Sendebud holdt idelig an og ej vilde lade sig afvise,
saa fik Hofpræsten Hr. Conradi Befaling til at handle med ham og
høre hans Forslag om mulig Forbedring, da Fejlen var unægtelig nok.
Denne gik saadanVej, at han tilstod ham alt det, som klagedes over
Uorden i denne Sag, sigende: Jeg disputerer Eder ikke Eders Kald,
og endnu mindre Sandheden af det, I klager over. Jeg lover Eder
ogsaa at gjøre m it Bedste til at naa saadan en Forbedring, men en
Ting kræver jeg først af Eder, som I ej maa nægte mig, efterdi I er
Guds Mund til os, nemlig, førend den forrige Klædedragt forbydes,
da skaffer os en af Gud kjendelig approberet Model paa den ny. Lad
os se en Prøve af den rette Gud behagelige Façon og Farve, saa skal
Sagen have sin Rigtighed. Dette kunde den gode Mand ikke og
altsaa blev intet af«65).
Af ringe Betydning var i Frederik IV .’s Tid nogle Fanatikere,
hvis Lærdomme afveg fra Statskirkens. Om en af disse fortæller