Previous Page  336 / 413 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 336 / 413 Next Page
Page Background

Skoleret. Bodsprædikener.

327

erobre, th i jeg tror ikke, de formedelst Mangel af Proviant skal

kunne holde en Belejring ud i 24 Timer«.

Ogsaa de smaa Peblinge i Latinskolen var en stridbar Race.

1718 klagede Skomagerne over, at de overfaldt deres Drenge med

Hug og Slag, naar de enten hentede Mad til Svendene eller gik

andre Ærender, og at de paa Vor Prue Kirkegaard kastede Snebolde

paa Mestrenes H u struer59).

Straf over Skoledisciple tilfaldt Rektoren. Naar Per Degn i

»Erasmus Montanus« (1, 5) roser sig af at have staaet 3 Gange Skoleret,

førend Erasmus var født, var dette ikke nogen Ros for ham. At staa

Skoleret var en barbarisk Straf, svarende til den militære Spidsrod60).

1719 var der en Discipel i Vor Erue Skole, der havde stjaalet i St.

Petri Kirke, men »for hans Velfærds Konservation« dømtes han til

at slippe med 3 Gange at staa Skoleret, siden den ene Gang, han

havde lidt denne Straf, ikke havde hjulpet, og han blev overgivet

Rektoren til Skolens Disciplin61).

Præsterne er selvfølgelig Børn af deres Tid ligesom andre Menne­

sker, og de har i den Tid været samme Svagheder undergivne som deres

Medborgere. Naar Stadens Sognepræster 15. Marts 1717 fik Rang

med Konsistorialraader, kom de ind under Forhold, der vel satte dem

paa lige Trin indbyrdes, men gav dem en vis Højhed ligeoverfor Med­

brødre. Præsternes Embedsdragt var da som den nu brugelige, men

paa Hovedet bar de en Baret eller bred Hue, der foroven var flad

og rund som Laaget paa en Tønde og dertil saa b red , at den tjente

som Solskjærm62).

Prædikenerne var vistnok for en stor Deel Bodsprædikener og

i disse kunde der siges meget, som selv Enevoldskongen maatte taale.

Morten Reenberg og den tydske Præst Durkop gik saa vidt i Om­

talen af Kongens Forhold til Grevinde Viereck, at de fik Befaling om

at tie, men ikke desto mindre traadte de næste Søndag frem, som

om der intet var i Vejen. Reenberg begyndte sin Prædiken uden

Bøn eller Indgang saaledes: »Naar der er Ildløs paa Slottet, maa da

Helliggejstes Klokke ikke klemte, naar Landets Vældige drager med

Synd og Laster Herrens Straf over det, maa da en Guds Ords Tjener

ikke vække dem af Sikkerheds Søvn«6S).

»Aar 1720 prædikede Dr. H. Diirkop i St. Petri Kirke for den

tydske Menighed en Materie, som sigtede til at advare mod Guds

retfærdige Domme. Iblandt andre Ord brugte han disse: Førend 10