KøbenhavnPaaHolbergsTid

Topografi.

af større Bygninger, der skjulte Kirken for dem, der gik paa Gaden.

Gamle Amagertorv eller Torvets østlige Ende, var ogsaa meget for-

skjelligt fra det i vore Dage, idet det var bebygget paa den Side, livor nu

Højbroplads er. Det var den anseligste Del af Byen med dets for

holdsvis liøje Huse og gammeldags Bygninger; her var ogsaa Hoved

sædet for Handelen og der var Kjøbmandsboder i de fleste Huse,

foruden dem, der var udenfor paa Gaden; det var omtrent det eneste

Sted, hvor det var tilladt at have Udbygninger, der ellers var aldeles

afskaffede.

Era Amagertorv gik en Hovedgade, Højbrostræde, ned til Højbro,

saaledes at den nuværende Husrække paa højre Side af Højbroplads

ogsaa udgjorde Strædets højre Side. Her var stærk Færdsel. I

»Uden Hoved og Hale« (1 , 3), hvor Pernille søger at modbevise

Rolands Tro paa Forvarsler, siger hun: »Ligesom naar Herren

fastende vil stikke sit Hoved igjennem Vinduet nær Højbrostræde,

betyder det ufejlbar, at en Vogn vil komme forbi, thi saasom der

altid er fuldt af Vogne i den Gade, saa kan det ikke slaa fejl«.

Paralel med Højbrostræde gik Store Eærgestræde, hvis østre Hus

række var den samme som nu den østre Side af Højbroplads; den

var ikke saa anselig som Højbrostræde, men ligesom i dette boede

her mange Handlende.

Ud til S. Nikolaj Kirkegaard førte de 3 Kirkestræder, af hvilke

de to kaldes saaledes endnu, det tredie hedder nu Fortunstræde efter

Hotel Royal, der var en Gjæstgivergaard med Navnet Fortunen. Lille

Kirkestræde var forbundet med Fortunstræde ved Lille Færgestræde.

Langs Gammelstrand laa en Del Kjøbmandsgaarde, ligeledes i Bold

husgade. Hvad der nu er en Del af Holmens Kanal, hed dengang

Størestræde, opnævnt ligesom flere af de omliggende Gader efter

»Fisk«, som man dengang benævnede alle Dyr, der levede i Vandet;

det hed dog mere almindeligt Numrene ved Holmens Kirke. Stræk

ningen mellem Holmens Kirke og Vingaardstræde blev nemlig i

Kristian den IV ’s Tid bebygget med Boliger for Kongens Søfolk og

hed derfor med et fælles Navn Skipperboderne; det var smaa Huse

med ensartet Udseende, der ligesom NjLodersliusene maatte nume-

reres for at skjelnes fra hinanden. Husenes Numerering indførtes

først 1771 i hele Byen og man maatte hjælpe sig til at finde Vej

ved visse Kjendemærker paa Husene, en blaa Haand, en Fugl, en

Falk, et Oxehoved, en flyvende Hest osv., eller ved at sige: næst ved