40 / 413
30
Topografi.
stian IV s Tid, da den fik 2 Rækker ensbyggede Huse til Kongens
Silkevævere; Antonistræde og Grønnegade, der afsatte mod Kongens
Nytorv Lille Grønnegade (Ny Adelgade) med Prammandens Gang, der
var lukket i den vestre Ende.
Kronprinsensgade var ikke til; den blev først anlagt i den
Tid, Frederik VI var Kronprins, men her stod . det store Reventlowske
Hotel med en betydelig Grund og Have, Mur til Gaden, Hoved
bygning tilbage. Derimod var Sværtegade til, der da hed Regnegade,
og Store Regnegade, der ved Didrik Badskærs Gang var forbunden
med Grønnegade og paa Nordsiden havde Lille Regnegade, der som
nu var lukket i den nordre Ende. At Grønnegade var smallere end
nu ses*af, at det 1720 befaledes, at ny Bygninger skulde rykkes in d 6).
I samme Retning gik Klareboderne og Møntergade; i Gammelmønt,
men tæ t ved Hjørnet af Møntergade, var i en Gaard, der hed Stadt
Wismar, Indgang til dens forrige Have, der i Pestens Tid var udlagt
til Kirkegaard for Helligaands Sogn.
Endelig gik her endnu som
Forbindelsesvej mellem Kjøbmagergade og Gothersgade Landemærket,
der først efter 1728 fik sin nuværende Bredde; den yderste Del næ r
mest ved Gothersgade hed Slippen. Era Slippen udgik Lille Brønd
stræde, som dannede et Hjørne med Store Brøndstræde, der da ikke
gik ud til Gothersgade. Lille Brøndstræde, der var fortsat til Mønter
gade, hed da Bag Volden, som Minde om den Tid, da den var Vold
gade, nemlig i den gamle By, førend de gamle Fæstningsværker, der
gik, hvor Gothersgade nu gaar, blev sløjfede.
En Hovedgade var Store og Lille Kjøbmagergade, der vel var
den længste Gade i den gamle By. I »Den Stundesløse« (3, 1)
bruger Vielgesohrei det Udtryk om en Proces, at den var saa lang
som Kjøbmagergade. Den gik lige saa langt som nu , men
medens vi nu ved dens Ende træffer Kultorvet, kom man da til
S. G jertrudstræde, hvis højre Husrække var den samme som den,
der nu findes paa Kultorvets Østside. Pustervig var lukket i den
ene Ende og førte ikke videre; Hauserplads, Hausergade, Sulnnsgade
var ikke til, men her var store Grunde og Haver, der hørte til
Gaardene i Pustervig og S. Gjertrudstræde; Aabenraa, Rosenborg
gade, Tornebuskegade var til, ligeledes Frederiksborggade, der var
anlagt i Christian V's Tid; men Kultorvets vestlige Husrække var
den ene Side af Mikkel Vibes Gade, en smal Gade, der i gammel
Tid gik til Volden og var en Slags Fortsættelse af Peder Hvitfeld-
V