KøbenhavnPaaHolbergsTid

Topografi,

Guldsmeden, skraas over for Bageren osv. I »Ben Vægelsindede«

første Udgave (2, 4) siges saaledes Galanterikræmmerenken at bo

næst ved Henning Henningsen, i »Jean de Trance« første Udgave

(3, 2) nævnes »i Vimmelskaftet næst Bogtrykkerens«. Værtsbusel havde

særlige Navne, f. Ex. Køge Kro i Mikkelbryggersgade og andre Navne,

der senere vil blive nævnte. Gaderne i Skipperboderne, der fra først

af saa ud som Nybodershuse, men nu vel for en Del var ombyggede,

var omtrent de samme som nu , dog med nogen Forskjel i Navnene,

og adskilte sig fra Nutidens Gader ved deres større Smalhed, thi

Laxegade var kun 11—12 og Admiralgade 9—10 Alen bred, de andre

i samme Forhold. Nellikestræde (nu Asylgade) var saa snæver, at

enVogn ikke kunde kjøre igjennem den, hvorfor Magistraten 25. Sept.

1724 befalede, at den skulde gjøres bredere. De andre Gader var

Dybensgade, Laxegade og Hummergade, men medens den første og

den sidste var lukkede i den østre Ende og ikke gik ud til nuv.

Asylgade, var Laxegade ligesom nu forlænget med Reverensgade,

saaledes kaldet efter Revieren eller Kanalen, der gik udenfor. I den

anden Retning gik Admiralgade, Skvaldergade, der da hed Skvalder-

gaarden, og Holmensgade. Nellikestræde bestod alene som en For

bindelsesvej imellem Enden af Dybensgade og Vingaardstræde. Langs

den Del af Holmens Kanal, der var nærmest Kongens Nytorv og hed

Holmens Revier, stod derimod større Gaarde.

Vingaardstræde var kun 9 Alen bred og i dette laa endnu Vin-

gaarden med en stor Have. Ud fra Vingaardstræde til over mod

Lille Kongensgade var Smedens Gang, der paa sine Steder kun var

472 Alen bred, den var lukket i den ene Ende med en Port, igjennem

hvilken Skippernes Lavslius i Lille Kongensgade havde Udgang.

Vingaardstræde var forbunden med Lille Kongensgade ved den smalle

Ulkegade, der nu ogsaa hedder Holmensgade og endnu er et historisk

Mindesmærke om, hvorledes en af de gamle Smaagader saa ud. Den

var kun 5 Alen bred og skulde have været udvidet ved Opførelse af

ny Bygninger, men dette var ikke sket4)- Lille Kongensgade havde

samme Bredde som n u , men da den ikke er berørt af større Ilde

brande, findes der endnu ikke faa Levninger af Bygninger fra ældre Tider.

Det samme er Tilfældet med Østergade. Dens Huse staar paa

samme G rund, hvor de har staaet siden Arilds T id , men den var

paa den Tid, vi behandler, ikke »Strøget« eller Hovedpulsaaren og

havde ikke mange Handlende, derimod boede her en Del fornemme