KøbenhavnPaaHolbergsTid

Topografi.

Familier; mange Grunde var store, saa lier vel af og til endog kunde

findes Smaahaver. Gjennem Østergade føres vi til Kongens Torv,

som det officielt lied, eller Hallandsaas, som det hed i daglig Tale.

Paa den Tid vidste man nok, hvorfra Navnet skrev sig, thi det var

i Frederik IIF s Tid, da Planen for den ny Stad skulde gjennemføres,

at man nedbrød den Forstad, der laa udenfor den gamle Østerport,

sløjfede de gamle Yolde og Grave, saa her en Tid lang saa forfærde

ligt ud, at man hverken kunde komme op eller ned; da kaldte man

dette uvejbare Stykke skjæmtvis Hallandsaas efter den ufarbare Egn,

der adskiller Skaane og Halland5). Navnet holdt sig ind i det 19.

Aarhundrede, Arv bruger det ogsaa i »Jean de France« (1, 2). Nu

var det ikke Hallandsaas mere, Christian V’s Statue, der da var en

mere statelig Skikkelse end i vore Dage, stod paa sin Plads, omgivet af et

stort Haveanlæg, der gik meget længer ud end det nuværende.

Torvet var omgivet af smukke Bygninger og der var i det Hele gjort,

hvad man kunde, for at gjøre det værdigt til Kongenavnet. En

Mængde af de Gaarde og Palaier, vi nu ser, stod her allerede den

gang, og Hovedvagten havde allerede længe staaet paa den Plads,

hvor vi endnu saa den i vore Dage ved Enden af Ny Adelgade.

Gaar vi tilbage ad Østergade, har vi paa højre Haand med Ind

gang gjennem en Port Peder Madsens Gang, der indtil for en halv

Snes Aar siden kunde give et Begreb om Fortidens smalle Gader

med tilsvarende lave Huse, nu findes Ny Østergade paa dens Plads;

i samme Gang fandtes endnu en mindre Gang, der var lukket i den

ene Ende, nemlig Pistolstræde og Pistoltorvet, der havde Navn efter

Ligheden med et Pistolskjæfte. I samme Retning som Peder Madsens

Gang gik da som nu Christen Bernekovstræde, med sin Fortsættelse

Gammelmønt og Yognmagergade, og Pilestræde med sin Fortsættelse

Springgade. Holberg nævner ofte Christen Bernekovstræde som et

Sted, hvorfra ægte Kjøbenhavnere nedstammer. I »Jean de France«

(1, 7) fortæller Jeronimus, at baade han

og hans Faderer fødte i

denne Gade, og at han bar sit Navn med Gud og Æren.

I »Jakob

von Thybo« (1, 4) undrer man sig over, at Stygotius er bleven saa

lærd, siden han er født i en saadan Gade. Arv i »Maskeraden« (1,11)

m ener, at han kan ogsaa blive fornem ligesom andre, der tager Til

navn efter deres Fødested, naar han vil lade sig kalde Arv Copernikov-

stræde. Lodret paa disse Gader gik da som nu Silkegade, der vel

endnu havde bevaret det meste af det Præg, den havde faaet i Chri-