89 / 413
Torvehandel.
79
danne maatte sælge kalkunske Haner og Høns, Kyllinger, Duer, vilde
og tamme Ænder, Gæs, Agerhøns, Snepper, Brokfugle, Kramsfugle,
Stære, Lærker, Spurve, Dyr, store og smaa, Harer, Kaniner og des
lige. De, som handlede med sligt, skulde have et Skilt udhængende
foran deres Hus, og deres Havne skulde tilkjendegives
2
Gange paa
Politimesterens offentlige Plakater. De maatte ogsaa ombære deres
Varer i Husene, men det var enhver Borger uforment at kjøbe til sit eget
Huses Pornødenhed paa Landet eller paa Axeltorv, hvor enhver fra
Landet maatte sælge. Kun disse Hønsekræmmere maatte gjøre Opkjøb
paa Landet til Salg, hvorfor det blev forbudt alle Beboerne af Valby,
Hvidovre, Rødovre, Avedøre og andre Steder i Omegnen at opkjøbe
saadanne Varer, de maatte ej engang kjøbe af Andre i deres egen By
eller af Gjennemrejsende.
Særlige Privilegier havde dog nu Valbyerne; baade Bomænd og
de virkelige Fæste-Husmænd, i alt 63 Familier, fik 11. Ju li 1721
Tilladelse til paa Kjøbenhavns Torve at sælge de Varer, de selv til
lagde eller afhentede andre Steder i Landet med deres egne Heste og
Vogne.49) Hønsekræmmerlavet blev efterhaanden trængt saalcdes af
Landhandlerne, at de kun beholdt Handelen med Vildt, hvormed de
forenede Handel med Citroner og Frugter, hvorfor Lavets Medlemmer
fik Havnet Citronmænd eller Citronkoner; andre blev alene Due
kræmmere.
Politimesteren havde Overtilsyn med Torvehandelen. I »Barsel
stuen« (
2
,
12
) taler Gedske Klokkers om Kjødpriserne, hvorledes et
Pund kostede 5 Sk.; »alting stiger, vil du have et Stykke Flesk, vil
du have Ost, Gryn, Lys, Brænde, saa kan man ikke veje det op med
Penge; jeg erindrer mig, at jeg har hørt af min Moster Birthe —
nu er den kære Kone død og hensovet — hun fortalte mig, at i hendes
Ungdom kunde man faa det bedste Oxekjød for en halv Skilling, og
var der end ikke engang Politimester i Byen«.
Paa Torvedagene bevogtedes Torvene af 10 Soldater og en Ser-
geant, der skulde hjælpe til Overholdelse af Ordenen.50) En Politi
betjent, der var Torvemester, skulde iagttage, om der kom ulovlige
Varer paa Torvet eller foregik andre ulovlige Ting med Hensyn til
Handelen. At det ikke gik til uden alvorlige Slagsmaal, ses af en i
det følgende meddelt Omtale af Torvemester Hagels »Torveblessurer«.
Af Byens Pægnskaber ses Ordenen paa Torvene 1722. Her var
der faste Stader som nu, der lejedes af Byen. Paa Amagertorv sad