12 / 256
Den literære Periode.
1 8 8 6
—
1 8 3 9
.
----
h j f f l et var den
5
. Marts
1836
om Aftenen. I det kgl. Theater
var der noget usædvanligt paa Færde.
Hvad der af
" Intelligens og Navn stod i Spidsen for Frederik VI’s
Kjøbenhavn og blot nogenlunde kunde give Møde havde indfundet
sig i Theatret. Der gled mange spejdende og søgende Blikke rundt
i Salen , man ventede aabenbart paa nogen , paa det Midtpunkt,
hvorom Aftenens Stemning skulde samle sig.
Endelig kommer
Festens Gjenstand til Syne og tager Plads, W e y s e , den beundrede
Weyse. For a lt, hvad han i Hjemmet som i Theatret og Kirken
havde glædet sin Samtid m ed , vilde man nu bringe ham en Tak
som i en samlet Sum.
Den Aften fejrede han sin Fødselsdag, og
til Ære for den
62
aarige Mester havde Theatret sat hans Opera
„ F e s t e n p a a K e n i
1
w o r t h “ paa Programmet. Nede i Orkestret
griber 1 heatrets første Koncertmester, Frøhlich, Dirigentstokken.
Ouverturen begynder, og snart befinder hele Theatret sig i den
Begejstringsrus, som Navnet Weyse plejede at fremkalde og hvortil
Dagen gav saa særlig Anledning. Efter en Aften, rig paa Ovationer,
naar Stemningen sit Højdepunkt, da der efter Tæppets Fald for
sidste Akt nede fra Parterret til Tonerne af en af Weyses Melodier
istemmes en Æressang til Hædersgæsten, hvori det bl. a. varsles, at
„Danrigets Piger skal nynne Din Sang,
Som fødtes og fødes i Dannemarks Yang!“
Derefter blev udbragt et „Weyse leve“ „ledsaget af tre Gange
stormende Bifaldsytringer“, som det hedder i en Avis fra den Tid.
Under en Mellemakt forhandles Æsthetika nede i Parterret, de
toneangivendes egentlige Kreds.
Tre unge Mænd diskutere om
M usikf. Festskrift. II.
-i