16 / 256
— Den almindelige Musiktilstand —
f'
O
den Betydning, den nyfødte skulde faa.
Selv vare de fleste af
dem ifølge deres borgerlige Stilling, der laa fjærnt fra Tonekunsten,
ikke berettigede til at nære store Forventninger herom.
Et Blik
paa den nys meddelte Liste over Foreningens Tillidsmænd vil vise,
at de egentlige Musikere vare stærkt i Minoritet, hvorimod omvendt
Studenterverdenen og hvad dermed staar i Forbindelse havde
Overvægten.
Bojesen (den senere Rektor i Sorø) var en dygtig
Klaverspiller og indtog en ledende Stilling ved de Studenterkoncerter,
som ofte fandt Sted om Lørdagen i Studenterforeningen, Lorck og
Gollin vare ligeledes paa forskjellig Maade virksomme ved disse,
Jens Lund, Brødrene Sm idt, Siegfr. Hjorth og H. P. Lyngbye
vare faste Medlemmer af den ene af de første Sangkvartetter blandt
Studenterne. Ifølge sit Udspring er derfor Musikforeningen en
Frugt af den Intelligensens Formation, som man kunde kalde den
oplyste Dilettantisme. For den almindelige Musiktilstand paa denne
Tid er dette meget betegnende.
Hv-ad der fandtes af offentlige
Musikopførelser havde et kun ringe Omfang.
De faa Operafore
stillinger spillede første Violin, egentlige Koncerter derimod kunde
nemt tælles. Følgen heraf var to Ting, dels at de saakaldte
„musikalske“ ikke vare mange, men paa den anden Side ogsaa
virkelig vare det og ikke udgave sig derfor for at være paa Moden,
dels at disse enkelte kaldede vare henviste saa godt som ude
lukkende til deres egne Kræfter, om de vilde tilfredsstille deres
musikalske Trang.
Større Friskhed og større Umiddelbarhed gik
ganske naturligt Haand i Haand hermed.
Det moderne Masse-
iorbrug af Koncerter med efterfølgende Afslappelse kjendte man
ikke noget til.
Tonekunsten blev dyrket væsentlig i Hjemmet.
Hvor den fandtes udgjorde den et Led af Familielivet i det hele
og fik derved et Præg af Hyggelighed og Fortrolighed, som nu
omstunder i de fleste Tilfælde savnes.
Man samlede sig en Gang
ugentlig eller saa om en eller anden større Opgave, en Stryge
kvartet, et Stykke af en Opera eller lignende, og hvad man fik ud
heraf med Midler, der efter vore Begreber kunne tage sig beskedent
nok ud , skete i al Fald med adskillig mere Begejstring og Liv end
man finder i vor T id, trods al dens tekniske Udvikling. De musi
kalske Mennesker vare dengang ikke blot Tilhørere, for Forstand
og Følelse havde de nok saa meget Udbytte ved selv at yde. Det
var denne Begejstringens frejdige Handlekraft, som den nyfødte
Forening modtog som Vuggegave, denne ungdommelige Sorgløshed,
der paa den ene Side lod den lykkeligt overstaa de første Børne-