14 / 256
— Foreningen stiftes —
3
(Kaptajn i Studenterkorpset og den senere Bankier) samt Brødrene
W e i s (den senere Overretsassessor og den senere Departementschef).
Da det første Skridt var faldet saa usædvanlig gunstigt ud
drev de tre Forslagsstillere med saa meget større Iver paa Sagens
videre Fremme. Med Indbydelsesdokumentet med de mange gode
Navne i Lommen gik de op i Studenterforeningen og gav sig til
at agitere.
Der fandt de en frodig Jordbund for deres Planer.
Tidens æsthetiske Hang og Musikforeningens oprindelig helt literære
Karakter passede udmærket for hinanden.
Dag for Dag voxede
Antallet paa Medlemmer, og der var kun gaaet noget over en
UgesticI da Medlemslisten havde antaget et saa anseeligt Omfang,
at det ny Samfund var sikret.
Man sammenkaldte saa den kon
stituerende Generalforsamling, der fandt Steel kun en halv Snes
Dage efter hin Theateraften, den
16
. Marts
1836
, paa Raadhuset i
Brandforsikringens Lokale.
Selskabet talte dengang allerede c.
150
Medlemmer.
Generalforsamlingens Fysiognomi var ovennaade fredeligt. An-
gaaende Øjemedet for Foreningen vare alle enige. Den skulde i første
Række virke l it er æ r t og n a t i o n a l t . Den danske Musikliteratur
havde hidtil staaet saa temmelig uden Støtte, henvist til at leve af
hvad der uden altfor stor Risiko kunde spenderes paa den af de
organiserede Musikhandeler. Og det var, som man let kan skjønne,
under de daværende primitive Forhold ikke overdrevent meget.
Nu skulde det ny Samfund træde hjælpende til, frelse fra For
glemmelse nogle af de Værker, som man elskede saa højt, og som
man ikke var langt fra at betragte som udødelige.
Derfor blev
for denne konstituerende Forsamling Hovedopgaven den, at udgive
danske Musikværker, „saadanne, hvis Ikke-Udgivelse skjønnecles at
medføre Tab for Kunsten“.
Om at udvide Virksomheden udover
dette Formaal blev der dog strax paa dette første Møde Spørgs-
maal.
I og for sig kunde der naturligvis være god Grund til
at virke æggende og lokkende paa den danske Tonekunst, dels
ved at udsætte Prisopgaver, dels ved at foranstalte Koncerter.
Men det rent æsthetisk-literære, som var Tidens Løsen, blev ogsaa
foreløbig det ny Samfunds, og det blev blot bestem t, for at holde
alle Udveje aabne, at Spørgsmaalet baade om Prisæskninger og
Koncerter skulde optages som s e k u n d æ r e Bestemmelser i Lovene.
Vedtaget blev det fremdeles, at Selskabet skulde bære Navn af
M u s ik f o r e n in g e n og at Kontingentet skulde sættes lavt,
2
Rcll.
i Sedler om Aaret (for
50
Rdl. i Sedler blev man livsvarigt Medlem),
l*