Musikforeningens

- 1836 -

Skjønt saaledes det unge Samfund havde al Grund -til at

ønske sig til Lykke med det vundne Resultat blev man dog ikke

staaende herved. Hurtigt fik man Øje for, at det ikke var tilstrække

ligt at vedligeholde Interessen hos den snævrere Kreds af Medlem

mer, men at det ogsaa gjaldt om at vække den hos betydelig flere,

sætte sig i Forhold til det store Publikum. Det er ganske morsomt

at se den Retning, Udviklingen saa kort efter Stiftelsen tager. Man

tror at befinde sig midt i de literære Strømningers rolige og fred

sommelige Farvande og styrer fremad med fuld Vind i Sejlene.

Saa foretages der en lille Ændring i Kursen. Der er ikke gaaet

lang Tid inden man, uden knap at være sig det bevidst, er kommet

ind i et helt andet Farvand. Medens det literære Flag endnu be

standig vajer fra Masten glider Musikforeningen umærkeligt mere og

mere over i Koncertlivets bevægede Strøm.

Det var en af Foreningens Stiftere, J. H. L o r c k , som i et

Administrationsmøde den

. Oktober

1836

stillede Forslag „om at

der maatte

foranstalt.es

afholdt en Koncert“. Forslaget vedrørte et

Anliggende, som efter de nyligt vedtagne Love var blevet anvist en

Plads nederst i Rækken af de T ing, Foreningen skulde beskæftige

sig m ed , men der maa have ligget noget i Luften, der var stær

kere end alle Grundbestemmelser. Thi knap var Forslaget kommet

frem førend det blev grebet med Begjærlighed fra alle Sider. Ad

ministrationen tog sig saa grundig af det, at den m en te, i denne

Anledning at burde supplere sig med en særlig Komite af ikke

mindre end

Medlemmer, og vilde end ikke paa Repræsentant

skabets Forestilling derom slaa en eneste af paa dette Timands-

raacl. Da man paa Forhaand gjorde Regning paa det kgl. Kapels

sikre Medhjælp fik fire Tillidsmænd fra denne Korporation Sæde i

Kom iteen, nemlig W e x s c h a l l , P a u l l i , Violoncellisten S ø r e n

Iv u h la u og Flautisten N. P e t e r s e n , foruden en rig Repræsen

tation af den musikalske Dilettantverden, Krigsassessor H e g e d a h l,

Justitsraad H o lm , Instruktør N i e l s e n , Kammerraad S c h l e g e l

samt endelig Hoforganist Z in c k og Musikhandler O ls e n .

Det

voluminøse Omfang af denne Velfærdskomite hindrede den dog

ikke i hurtigt at komme til et Resultat. Man fandt Ideen om en

Koncert fortræffelig og der var ingen Tvivl om , hverken a t den

burde eller h v o r l e d e s den burde realiseres. Det skulde være en

Musikopførelse i stor Stil, med fuldt Orkester og helst stort Kor,

ret en Anledning for Foreningen til at udfolde sit Banner efter en

ideel Maalestok. Kun et enkelt ret pudsigt Punkt vakte Uenighed.